Vinkonsulent HoReCa

Region fyn og sønderjylland

Kan du opbygge og vedligeholde stærke kunderelationer baseret på tillid, rådgivning og værdibaseret salg? Drømmer du om at arbejde med kvalitetsvine og bidrage til et voksende marked, samt Vinmonopolets vækst? Så er du måske vores nye kollega i region Fyn og Sønderjylland

Vi er Vinmonopolet, en ambitiøs virksomhed grundlagt i 1999, der leverer vin, spiritus, øl og delikatesser til både detailhandlen og Horeca-markedet (hoteller, restauranter og caféer). Med direkte import fra nogle af verdens mest dedikerede vinmagere tilbyder vi et sortiment, der forener kvalitet og karakter – fra klassisk Old World til spændende New World-produkter.

Om rollen:

Som kørende sælger hos Vinmonopolet får du en vigtig rolle i at styrke vores position i Fyn og Sønderjylland. Du overtager en eksisterende kundeportefølje og får samtidig ansvar for at udvide markedet i regionen.

 

PRIMÆRE OPGAVER OG ARBEJDSOMRÅDER:

  • Vedligeholde og udvikle stærke kunderelationer i primært Horeca-segmentet
  • Opsøge og etablere nye kunder i regionen.
  • Rådgive kunder om vores vine og øvrige sortiment på et højt fagligt niveau.
  • Planlægge og gennemføre vinsmagninger og kundeevents (både interne og eksterne).
  • Ansvar for årsaftaler, budgettering og opfølgning på salgsaktiviteter i distriktet.
  • Holde dig opdateret om markedstrends og kundesegmenter for at spotte nye muligheder.

 

OM DIG:

Vi søger en selvstændig og målrettet sælger, der har erfaring med Engros-salg og en ægte passion for vin. Har du allerede et netværk inden for HoReCa, er det en stor fordel.

Dine kvalifikationer:

  • Erfaring fra en lignende stilling, gerne som Vinkonsulent.
  • Et solidt kendskab til vin og spiritus – måske suppleret med uddannelse eller kurser.
  • Erfaring med opsøgende salg og rådgivning.
  • Kørekort, da jobbet indebærer rejseaktivitet i regionen.

Dine personlige egenskaber: 

  • Du er struktureret og selvstændig med et stærkt drive for at nå dine mål.
  • Du er udadvendt og troværdig og trives med at skabe relationer.
  • Du er resultatorienteret og vedholdende, men også serviceminded og samarbejdsorienteret

 

HVAD TILBYDER VI?

Hos Vinmonopolet bliver du en del af en dynamisk virksomhed, der vægter kvalitet, autenticitet og medarbejdertrivsel højt. Vi tilbyder:

  • En spændende stilling med masser af udfordringer og ansvar.
  • En konkurrencedygtig lønpakke med fast løn og provision uden loft.
  • Grundig oplæring i vores produkter og løbende faglig sparring.
  • Mulighed for at arbejde med et unikt sortiment og være en del af en virksomhed i vækst.
  • En virksomhedskultur, der understøtter vidensdeling og personlig udvikling.

Om Vinmonopolet:

Siden vores grundlæggelse i 1999 har Vinmonopolet været dedikeret til at levere kvalitetsvine fra nogle af verdens bedste producenter. Vi har et tæt samarbejde med vinmagere, der deler vores passion for håndværk og kvalitet, og vi arbejder målrettet for at tilbyde vores kunder produkter og oplevelser, der skiller sig ud på markedet. Vi er et godt harmonisk team som vægter sammenhold og stærkt samarbejde.

Ansøgning:

Er du klar til at blive en del af Vinmonopolet? Send din ansøgning og CV til Jennifer Andersen på jwa@dvin.dk

Vinmonopolet værdsætter mangfoldighed og opfodrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge.

Deadline: Vi foretager løbende samtaler

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CSO Peder Krüger på tlf. 5210 9471 eller pk@vinmonopolet.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Scroll to Top
X