Le Strette Az. Agricola Barbera d’ Alba 2019
Barbera d’ Alba
Personlig, prægtig og perfekt. Le Strette Barbera er en kundefavorit uden sammenligning. Og vi kan da godt afsløre, at vi også får drukket vores del af den smukke saftige italiener.
Barbera d’Alba “Persole” kommer fra en enkeltmark i landsbyen Novello, der ligger i Barolo. Næsen er ærkekarakteristisk med bittersøde kirsebær, skovbund, solbær, blomster, kakao, jordbær, lakrids og blåbær. Med andre ord en næsen, der bestemt ikke er nærig, men derimod rundhåndet som en nyfundet lottomillionær. Vinen lagrer 12 måneder på brugte fade og fremstår med ægte, traditionel Barbera-frugt, der vibrerer og spiller rustikt på tungen i perfekt balance med fylde, power og en afrundet, dyb eftersmag. Frisk, flot og harmonisk.
Pizza, kødbaserede pasta, kødboller i tomatsauce, kalv, mellemfyldige oste, antipasti. Barbera er madvin med stort m!
Vinstokkenes alder er op mod 75 år gamle og dette giver en vin med fabelagtig intensitet og sublimt druemateriale. Druerne høstes naturligvis pr. håndkraft og i macerationsperioden følges syrebalancen nøje, således, at presningen foregår på det helt optimale tidspunkt.
Le Strette ligger i Barolo-området, nærmere bestemt kommunen Novello, hvor også langt størsteparten af husets markparceller er placeret. I 1997 realiserede brødrene Mauro og Savio Daniele en fælles drøm: Deres egen vingård – Le Strette. Vin havde de i blodet fra forældrene, suppleret med uddannelser i henholdsvis vitikultur (processerne i marken) og ønologi (vinmageri) samt flere års erfaring fra arbejde hos andre producenter. Mauro har arbejdet som vinmager i 25 år for Ceretto. I marken arbejder Le Strette med hård beskæring og selektion gennem hele sæsonen. Dette sikrer optimal koncentration og modne druer. Certificeret bæredygtigt vinbrug, så ingen sprøjtemidler eller anden hårdhændet behandling af naturen. Stilmæssigt forholder brødrene sig pragmatisk til diskussionen mellem traditionalister og modernister. Som udgangspunkt er husstilen traditionel, med en snert moderisme.
Selv siger de “vinene skal give udtryk for terroiret i bredeste forstand og det indebærer selvfølgelig også et element af tradition og historie. Vi er dog ikke fundamentalister”.
Yderligere information
Content | 75 |
---|---|
Alcohol | 14.5 |
District | Piemonte |
County | Barbera d' Alba |
År | 2019 |
Land | Italien |
Producent | Le Strette Az. Agricola |