“Diego” White

“Diego” White

Varenummer (SKU): 29502 Kategori:

Den næsten glemte drue Merseguera danner i de Moya’s ”Diego” par med allestedsnærværende Chardonnay. Det er med til at give fylde og frugt til Merseguera. Druerne er plukket i de tidlige morgentimer, inden ham I ved nok har fået sko på. Herefter er druerne fragtet fra den bjergrige Alto Turia region, ned til De Moya’s vineri, hvor druerne køles ned inden de macereres i godt et døgn.

Den ene halvdel af vinen er gæret og efterfølgende lagret seks måneder på franske egefade, mens resten har fået sammen behandling på rustfri ståltanke.

Mersegueras syre og grønne noter opvejes fortrinligt af Chardonnay-druens solrige frugt og aroma. Den seks måneder lange fadlagring er med til at give bundklang til den livlige syre og skaber en vedvarende eftersmag.

De Moya er et ungt, familieejet vineri i Utiel-Reguena regionen vest for Valencia i Spanien. I 2012 rykkede Yves og Sofie Laurijssens og deres tre børn teltpælene op og flyttede fra Belgien til Spanien. Nu skulle der laves vin på lokale druesorter fra gamle stokke.

Herhjemme skal vi være glade for at familien Laurijssens ikke har læst de belgiske og spanske oversættelser af Janteloven. For det kræver mod at starte et lille vineri op i et område domineret af store industrielle vinproducenter, konventionelle rismarker og gartnerier. Selvom De Moya er et ungt hus, er Yves og Sofie allerede nu lykkedes med at lave veldrejet vin, der både har kompleksitet og karakteristisk spansk nerve. Kvalitetsmæssigt er De Moya derfor på fuld højde med vinerier i nogle af Spaniens mest berømte (og langt dyrere!) vinregioner.

Druerne kommer fra gamle marker i vinregionerne Alicante, Utiel-Requena og fra bjergene omkring Valencia, som de henter ned til vineriet i den lille by Casas de Moya 40km vest for Valencia. Her dyrkes der traditionelt og bæredygtigt på de små marker, der har ligget der i menneskealdre. Det smukke sammenspil mellem gamle marker og vinstokke, og moderne vinfremstillingsmetoder indfanger essensen af området, og det skaber rige og karakterfyldte vine.

Content

75

Alcohol

0

District

Valencia

År

2019

Land

Spanien

Producent

Bodega Casas De Moya

Scroll til toppen
X