Cattier Premier Cru Brut
Cattiers Premier Cru Brut Champagne er niveauet over deres basis-brut….
Cattiers Premier Cru Brut Champagne er niveauet over deres basis-brut. Her mærkes det for alvor, at der er en stor andel ældre vine, der indgår i denne Champagne. Dette giver en kompleksitet og dybde, som man normalt kun finder i dyrere cuveer. Blomster, citrus, briochebrød, men også en kerne af gylden karamel og et strøg af røde bær gør sig gældende. Smagen er tør, elegant, lang, dyb og nuanceret.
Det familieejede Champagne-hus har status af 3/4-stjernet producent i Robert Parkers Wine Buyer’s Guide. Dermed lægger det sig i samme liga som giganterne Moet & Chandon, Veuve Clicquot og Billecart-Salmon! Cattiers prisniveau er bare noget mere menneskeligt. Deres kun 18 ha. vinmarker fordeler sig over flere markområder i Chigny-les-Roses i Montaigne de Reims. Dette er i altovervejende grad Pinot Noir land, altså domineret af røde druer. Cattierfamilien har ejet vinmarker i Champagne lige siden 1763. Den egentlige produktion under navnet Cattier blev dog først igangsat i 1920.
Som bonusinfo ejer og producerer Cattier også Champagne under Armand de Brignac navnet.
Vinmageren hedder Alexandre Cattier, som i 2011 tog over for sin far, Jean Jacques Cattier. Alexandre afsluttede sine ønologi-studier fra universitetet i Reims i 2002, og har arbejdet i Australien, før han vendte tilbage til familie-virksomheden i Champagne. Her oplærte hans far ham i alle aspekter af produktionen, og ikke mindst sammensætningen af de enkelte Champagner. Siden han overtog ledelsen med Cattier, har han omlagt husets stil, ikke kun brandet i sig selv, men i den grad også kvaliteten i de herlige bobler. Cattier er på vej til tops i Champagne hierarkiet!
Yderligere information
Vægt | 1.62 kg |
---|---|
Content | 75 |
Alcohol | 12.5 |
District | Champagne |
Land | Frankrig |
Producent | Cattier |