Celler la Muntanya Sauc Vermut Tinto
Sauc Vermut Tinto
I Spanien drikker alle vermut døgnet rundt. Den aromatiserede hedvin er eksploderet i popularitet og gader og stræder dufter af vilde urter og forstærket vin, når klokken slår aperitiftid. Men vermut er ikke bare vermut. I de rette hænder kan det være en kunstart – og det vil La Muntanya-folket bevise med deres egne udgaver. Prøv fx den mørke Saüc på en 130 år gammel opskrift med 40 vilde urter fra vinmarkerne, medicinsk duft af salvie, nellike, pomerans og bitter karamel med en solid bitterhed fra malurt og en vægtløs balance.
Fra mere end 35 forskellige mikro-vinmarker i området omkring Alicante – syd for Valencia og inde i landet fra Spaniens østlige middelhavskyst, laver la Muntanya drømmevin fra gamle, krogede stokke på marker, der dyrkes økologisk af lokale avlere. Alle de små microvinya har deres eget navn og terroir og nogle stokke er 100 år gamle, nogle måske endnu ældre, så vi taler spansk kulturarv. Et par verdensklasse Vermut er kommet til rækken af smukke, udtryksfulde vine.
Yderligere information
Content | 75 |
---|---|
Alcohol | 15 |
District | Alicante |
Land | Spanien |
Producent | Celler la Muntanya |