Cerbaia Brunello di Montalcino 2017
En lille produktion i årgangen 2017, hvor frost i foråret, varme i j…
En lille produktion i årgangen 2017, hvor frost i foråret, varme i juli og hagl i august var ved at tage livet af druerne i Montalcino og hvor særligt de nordvendte marker som Elenas klarede sig godt. Floral og delikat med bløde, saftige tanniner og en vis styrke og varme underneden. En vin med et langt liv foran sig – hvis man kan lade den være i fred.
Sangiovese skal som bekendt være lys rød og dufte af rust, lyse kirsebær og pibetobak. Elena Pellegrini ved, hvad hun har med at gøre på familiens økologiske gård med 4,5 hektar i Montalcinos wonderland, klos op ad marker som Altesinos Montosoli. Vinificering som i gamle dage og 4 års lagring på godt brugte tonneaux. Komplekse vine med karakteristisk Brunello-syre og -dybde.
Yderligere information
Vægt | 1.3 kg |
---|