Cerbaia Brunello di Montalcino 2019
350 meter over havets overflade på en nordvendt skråning, finder vi …
350 meter over havets overflade på en nordvendt skråning, finder vi det særdeles terroir-prægede druemateriale til Cerbaias Brunello di Montalcino. Stokkene er cirka 30 år gamle, og jordbunden de gror i er ganske kalket, præget af ler og med masser af sandsten. Cerbaias Brunello di Montalcino er drejet på 100% Sangiovese, der efter den manuelle høst ved håndens kraft, fermenterer 15 dage i store ståltanke ved kontrolleret temperatur. Som reglerne for Brunello foreskriver, venter der en lang lagring før flaskning. Cerbaia holder vinen hele 36 måneder på Slavonske egetræsfade, før vinen tappes. Flaskerne henligger herefter 6 måneder før frigivelse til salg. Vinen har i flasken den rustrøde signatur-farve Brunello-vinene er kendt for. Næsen er fyldig og rig, (og ) noter af violer, urter, eukalyptus, solbær og røde bær stikker frem. I munden opleves vinen frisk, elegant og kompleks. Smagen er vedholdende og intens med flot længde.
’Når Passion er alt’ burde være mottoet fra det lille familieejede vinhus, fra højderne i Montalcino. I 1978 omlagde Fabio Pellegrini produktionen på sine 12 hektars landbrugsjord. Han ville lave vin. Ikke at nød, men af lyst. Fabio havde ellers en flot karriere i international politik at se til, men vinen ville han lave. Han tog derfor ud på et eventyr inspireret af områdets stolte vintraditioner, og ønskede at skabe autentiske, terroir-drevne vine med naturen og dennes trivsel i centrum. I 2014 tog datteren, Elena, over. Hun havde ellers fuld gang i en stor karriere inden for finansverdenen, men også hos hende kaldte vinen. Hun arbejder i dag ud fra samme høje tanker om kvalitet og bæredygtighed, som sin far. Cerbaia råder i dag over 12 hektar vinmarker, hvoraf kun 4,5 hektar ligger i DOCG’et Brunello.
Yderligere information
Vægt | 1.3 kg |
---|