Cattier “Clos Du Moulin” Brut Premier Cru 08-09-12

“Clos Du Moulin” Brut Premier Cru 08-09-12

Varenummer (SKU): 30335 Kategorier: , , ,

Clos du Moulin er den fornemmeste champagne – prestigecuvéen i Cattiers sortiment. Al basisvinen laves af druer fra 1er Cru marken af samme navn på kun 2,2 hektar. Cattier ejer hele marken og er det eneste champagnehus, der må markedsføre vin under dette historiske Clos’ navn. Den færdige cuvée er sammensat af årgang 2008, 2009 og 2012. Der anvendes naturligvis kun vine fra de allerbedste år. Cattier Clos du Moulin er sammensat af 50% Pinot Noir og 50% Chardonnay og foreningen af de to giver i Clos du Moulin en majestætisk topcuvée med lag på lag af cremede nuancer og stor toastet fylde. Der er masser af elegance og finesse, men samtidig en tæt kerne af frugt, der vil udvikle sig 8-10 år endnu. Cattiers absolutte prestigecuvée Champagne fra 1er Cru-marken Clos du Moulin.
6 g/l i dosage og hele 96 måneder på bærmen!

Det familieejede hus Cattier har status af 3/4-stjernet producent i Robert Parkers Wine Buyer’s Guide, og lægger sig dermed i samme liga som giganterne Moet & Chandon, Veuve Clicquot og Billecart-Salmon! Cattiers prisniveau er bare noget mere menneskeligt. Deres kun 18 ha. vinmarker fordeler sig over flere markområder i Chigny-les-Roses i Montaigne de Reims, som i altovervejende grad er Pinot-land, altså domineret af røde druer. Cattierfamilien har ejet vinmarker i Champagne lige siden 1763. Den egentlige produktion under navnet Cattier blev dog først igangsat i 1920.

Print Friendly, PDF & Email

Yderligere information

Content

75

Alcohol

12.5

District

Champagne

Land

Frankrig

Producent

Cattier

Scroll til toppen
X