Cuvée Fabre, Côtes du Rhône

Cuvée Fabre, Côtes du Rhône

Varenummer (SKU): 27942 Kategorier: , ,

Økologi, velsmag og insektstudier… Cuvée Fabre er guldvinder i Paris og et vaskeægte best-buy!

Mælkechokolade, rustne tøm, blåbær, solbær, urter, engelsk lakrids, brombær. Det kan næsten lyde som en af de nye lidt for smarte smoothies fra Joe & The Juice. Men det er såmænd bare de indbydende noter fra vores bedst sælgende Côtes du Rhône – nemlig Cuvee Fabre. Munden følger flot trop med masser af bær, saftige bløde tanniner, elegance, smidighed, læskende frugt og en harmonisk afslutning.

Økologisk Grenache, Syrah og Mourvèdre fra sydfranske Serignan du Comtat, 2 kilometer nord fra Orange. Leret og kalket undergrund giver friskhed, dybde og finesse. Når der høstes, er udbyttet kun små 45 hl/ha, hvilket ligger i den lave ende i Rhône. I de lange lune aftener, inden druehøsten, er den provencalske luft pakket med garrigue, duften af solbagte vilde urter, der fortættes ved dugfaldet. På skråningerne holdes vinstokkene varme af de gule sten, der har opsuget dagens stråler. I nærheden slår vinden ind og kølner landskabet. De allerbedste Côtes du Rhônes opfanger præcis denne stemning i en slurk af kølig-mørk frugt, delikat urtethed og saftig, ukompliceret frugt. Cuvée Fabre er præcis sådan en.

Cuvee Fabre er opkaldt efter, og hylder, den sydfranske entomolog (det videnskabelige studie af insekter) Jean Henri Fabre, der døde i 1915 – i netop Serignan Du Comtat, hvor Cuvee Fabre har hjemme. Jean Henri Fabre opdagede helt tilbage i 1870, at insekter anvender feromoner til at kommunikere med hinanden, og at man kunne påvirke insekterne med andre typer feromoner – uden at sprøjte med gift. Dermed banede han vejen for moderne økologisk vindyrkning.

Organic

Ja

Content

75

Alcohol

13.5

District

Cotes Du Rhone

År

2018

Land

Frankrig

Producent

Cave les Coteaux du Rhône

Scroll til toppen
X