Dom. Chardonnay, Chablis

Dom. Chardonnay, Chablis

Varenummer (SKU): 10944 Kategorier: , , ,

Etienne, William og Christian slog pjalterne sammen for henved tredive år siden for at lave knivskarp chablis med respekt for områdets tradition og historie. Med Etiennes midashænder i kælderen og Christians omhyggelige og perfektionistiske markarbejde er de kommet utroligt langt. Opskriften er den samme for alle vinene: 100% chardonnay af den gode gamle klon fra Beaune og superkontrolleret vinmageri. Det giver vin med et udtryk så rent og artikuleret som en teaterskuespiller af den gamle skole. Fingeraftrykket er vine med dyb, ren citrusfrugt og ultramineralsk næse med tydeligt chablis-terroir.

30 år gamle stokke og en undergrund bestående af Kimmeridge-kalk giver en lærebogschablis med flint og sten i næsen, bakket op af anis, lime, marokkansk citron og en tungevædende syre, der gør vinen til en utroligt anvendelig madledsager. Etienne og Christian er det perfekte makkerpar i hhv kælder og mark og dette er deres visitkort, som de med rette er svært tilfredse med.

Content

75

Alcohol

12.5

District

Bourgogne

County

Chablis

År

2016

Land

Frankrig

Producent

Domaine du Chardonnay

Scroll til toppen
X