Domaine de la Poulette Bourgogne Rouge “La Corvee au pretre” 2021
Seks generationer i Côte de Nuits, vinbønder siden Solkongen. Hos Do…
Seks generationer i Côte de Nuits, vinbønder siden Solkongen. Hos Domaine de la Poulette ved man sgu godt, hvordan en vinstok skal beskæres og hvad der giver god vin. Familiens kvinder har været drivkraften i århundreder og i dag er det François Michaut og datteren Hélène, der søger for at holde barren højt hævet. Profilen er koldgærede vine med finesse i metermål og den der helt særlige saftighed, som nærmest må ligge i vinmagerens gener.
Michaut-familien laver denne vin – deres intro-vin på et uhørt højt niveau – fra en mark, der engang tilhørte den lokale præst, som fik lov at dyrke den til eget brug som en del af lønnen. Saftig og letdrikkelig og med en smule lavere syreniveau grundet blandingen af Pinot Beurot og Pinot Noir. En vin, der indbyder til sang, dans og almen livsglæde.
Yderligere information
Vægt | 1.3 kg |
---|