Menti Giovanni “Garganuda” Pinot Nero 2016
“Garganuda” Pinot Nero
Garganuda er italiensk Pinot Nero som du aldrig har fået det før.
Næsen har jordrede noter i sammenspil med skovbær, gammel vinkælder, cigarkasse og rosenblade.
Paletten er saftig, smidig og med flot tilstedeværelse af indsmigrende bløde tanniner, der balancerer på en knivspids. Subtil, elegant og ekstrem letdrikkelig – uden at være i nærheden af at være forsimplet. Vinen ligger et år på stålfad, hvorefter den flaskes.
Giovanni Menti, der er troldmanden bag Garganudas forrygende vine, er naturvinsmand ind til benet.
Hans Pinot Nero har kun 29 ml/l svovl – hvilket er absurd lav. Økologiske vine må f.eks. have op til 110 mg/l, mens biodynamiske må have 100 ml/l. Derudover er druerne håndplukkede og vinen er spontangæret, ufiltreret og uklaret.
Et naturligt mesterværk af en vin, der skal prøves!
Giovanni Menti blev grundlagt i slutningen af det 19. århundrede i Gambellara, Soave i Veneto. Det startede som et hobbyprojekt, der blot skulle forsyne familien og naboer i byen.
Siden da har ejendommens vine vokset til at være et af de mest progressive i hele Veneto. Menti dyrker 7,5 hektar i alt, kun beplantet med Garganega.
Vinificeringen har været økologisk siden 2004 og siden 2010 har Giovanni anvendt biodynamiske metoder i marken. Fermentationen foregår med spontangær og med naturlig stabilisering. Dét har medført, at Giovanni har kastet sig over noget helt nyt. Nemlig rødvine. Èn Pinot Nero og én Valpolicella Rosso – begge naturvine og fantastisk charmerende.
Yderligere information
Naturewine | Ja |
---|---|
Content | 75 |
Alcohol | 12 |
District | Veneto |
År | 2016 |
Land | Italien |
Producent | Menti Giovanni |