Graveirette, Ju de Vie

Graveirette, Ju de Vie

Varenummer (SKU): 19971 Kategorier: , ,
★★★★★
Vinhulen
★★★★★
Vinavisen

Et godt liv kræver en (masse) god vin og hvilken bedre vin end selve Livets Saft… Der endda er biodynamisk!

Graveirettes Ju de Vie, der ganske passende betyder ’livets saft’, er lavet på håndhøstede druer og inkluderer bl.a. den sjældne Marselan-drue (en krydsning af Grenache og Cabernet Sauvignon), der giver ekstra lag af mørk frugt og kompleksitet. Vinen gæres og lagres 8 måneder på tanke (ikke egetræsfade) for at bevare frugten så ren som muligt.

Vinen byder på en duft af brombær, solbær og blomme med nuancer af blomster, peber og krydderurter. Smagen er kraftig og sødmefuld med silkeblød, moden, mørk bærfrugt flot balanceret af en saftig friskhed. Nyd den alene eller til en saftig grillbøf, lam eller andebryst.
5 Stjerner i Politiken i 2015 årgangen.
Biodynamisk super Rhone til spotpris. Bedre kombination skal man lede længe efter.

Julien Mus er en af Rhône-dalens unge fremstormende vinmagere. Efter at have færdiggjort sin vinuddannelse i Beaune i Bourgogne stiftede han i 2005 Domaine de la Graveirette. Og siden er det gået stærkt- dog hele tiden med fokus rettet benhårdt mod basisarbejde. Først skal druematerialet være i orden, dernæst vinifikationen, og så kan resten komme bagefter. Derfor blev hele domænet også biodynamisk certificeret i 2015. At markedsføringsmaterialet og salgsorganisationen så måske halter lidt efter, gør ikke så meget. Måske tværtimod – for priserne er stadig yderst rimelige, når man tager den ekstreme kvalitet i betragtning. Som en del af sin moderne tilgang vælger Julien Mus helt at undlade fadlagring i sin vinproduktion. Også i sine Chateauneuf du Pape, der i stedet modner 30 måneder på ståltanke.

★★★★★ Vinhulen
Rubinrød. Duften emmer af røde bær og jordbær med masser af krat og kvas på den varme og yderst tiltalende måde. Blød og rund med røde bær, jordbær og masser af krat og kvas/krydderi og fin brydning i frugtsyren med bid. Solid bund og god bagkant i tanninerne, der endnu er ret fremstående med lette bittertoner om supplement. Flot vin med masser af smag og energi og ret kraftfuld. Bliver bedre hvis du lige lagrer den et års tid. Kanonvin til spotpris – fremragende til prisen.

★★★★★ Vinavisen
Flot økologisk rødvin, der dufter og smager af en nobel ældre herre, som ryger havanna. I den bløde, afrundede frugt er der faktisk en ret kraftig note af tobak. Vinen er lavet på 20% Merlot, 30% Marselan, 40% Grenache, 10% Mourvèdre. En lækker sag.

Organic

Ja

Biodynamic

Ja

Content

75

Alcohol

14

District

Cotes Du Rhone

År

2017

Land

Frankrig

Producent

Domaine de la Graveirette

Scroll til toppen
X