Domaine de la Graveirette Ju de Vie 2019

Ju de Vie

Varenummer (SKU): 29904 Kategorier: , ,

Et godt liv kræver en (masse) god vin og hvilken bedre vin end selve Livets Saft… Der endda er biodynamisk!

Graveirettes Ju de Vie, der ganske passende betyder ’livets saft’, er lavet på håndhøstede druer og inkluderer bl.a. den sjældne Marselan-drue (en krydsning af Grenache og Cabernet Sauvignon), der giver ekstra lag af mørk frugt og kompleksitet. Vinen gæres og lagres 8 måneder på tanke (ikke egetræsfade) for at bevare frugten så ren som muligt.

Vinen byder på en duft af brombær, solbær og blomme med nuancer af blomster, peber og krydderurter. Smagen er kraftig og sødmefuld med silkeblød, moden, mørk bærfrugt flot balanceret af en saftig friskhed. Nyd den alene eller til en saftig grillbøf, lam eller andebryst.

5 Stjerner i Politiken i 2015 årgangen.
Biodynamisk super Rhone til spotpris. Bedre kombination skal man lede længe efter.

Julien Mus er en af Rhône-dalens unge fremstormende vinmagere. Efter at have færdiggjort sin vinuddannelse i Beaune i Bourgogne stiftede han i 2005 Domaine de la Graveirette. Og siden er det gået stærkt- dog hele tiden med fokus rettet benhårdt mod basisarbejde. Først skal druematerialet være i orden, dernæst vinifikationen, og så kan resten komme bagefter. Derfor blev hele domænet også biodynamisk certificeret i 2015. At markedsføringsmaterialet og salgsorganisationen så måske halter lidt efter, gør ikke så meget. Måske tværtimod – for priserne er stadig yderst rimelige, når man tager den ekstreme kvalitet i betragtning. Som en del af sin moderne tilgang vælger Julien Mus helt at undlade fadlagring i sin vinproduktion. Også i sine Chateauneuf du Pape, der i stedet modner 30 måneder på ståltanke.

★★★★★★ Winemanual
Meget indbydende næse, der øjeblikkeligt viser en dyb duft af solbær og pyrazinaromaer i form af peberfrugt, mynte og bregner, som kommer fra Marselan- og Merlotdruerne. Mourvèdre går også ind og giver lidt brettanomyceskarakter med noter af læder, røg og nelliker. Det er et meget interessant blend, hvor druerne komplimenterer hinanden godt og Grenachen bidrager med bagt rød frugt og saftighed. Prikken over i’et er den volatile syre, som her præsenteres som syltede agurker.

Paletten er saftig og stram på samme tid. Grenachen giver den læskende fornemmelse, mens resten af blendet bidrager med en flot struktur og syre, som gør vinen endnu mere sofistikeret. Der er en god dybde med smag af både syrlig og tørret blåsort og rød frugt. Vinen har provencekrydderier, tørret grapefrugtskal, teblade og tørrede røde blomster. Mineraliteten er ligeledes fremtræden med en støvet og gruset fornemmelse i smagen.

Vinen er fra Rhônedalen, men af lovmæssige grunde, kan producenten ikke sælge den under en af regionens appellationer. Derfor står der Vin de France på flasken, men man fornemmer tydeligt dens sydfranske ophav.

Det er en tør vin med fyldig krop samt eleveret syre, tannin og alkohol.

Rigtig flot og spændende blend, som giver saftighed, spændstighed og stor drikkeglæde til prisen.

★★★★★★
Winemanual

Yderligere information

Biodynamic

Ja

Content

75

Alcohol

14

District

Cotes Du Rhone

År

2019

Land

Frankrig

Producent

Domaine de la Graveirette

Scroll til toppen
X