I Custodi “Pistus” Etna Rosso 2017

“Pistus” Etna Rosso

Varenummer (SKU): 27829 Kategorier: , , ,
90
Robert Parker
★★★★★
Smagpåvin
★★★★★
Houlbergs Vinblog

Elegant, ren, stilsikker og mineralsk. Strålende vin fra Etnas skråninger.

Den vulkanske mineralrige jord og det enestående mikroklima giver mulighed for fantastisk vin. Stilen er ren, ren og ren. Simpel, men aldrig unuanceret. Uimodståelige underspillede bondske animalske noter i næsen kombineret med urter, hints af røde bær, vanilje og hængt kød. Smagen fortsætter i samme fantastiske og balancerede stil. Vi er vilde med det her! Og det er anmelderne også. Så mon ikke også du kommer til at elske Pistus?

Et spejlbillede af Etna-vulkanen på Sicilien i 700 meters højde. Fra terrasse-formede marker med, vulkanskjord rig på mineraler og unge stokke på 10 år nord om Etna kommer perfekte og bittesmå Nerello Mascalese-druer, der gæres vildt og får lov til selv at finde deres udtryk. Druerne håndplukkes og mases blødt. Første maceration ca. en uge på stål, herefter modning i 9 måneder, ligeledes på stål og derefter på flaske i 2 måneder.

I custodi er en flok halvskøre vinbønder, der går all in på bæredygtighed, økologi og i samarbejde med deres muldyr, Ciccio, får de transporteret kasse efter kasse af smukke druer ned fra vulkanens sider for sidenhen at lave dem til duftende, smækre, næsten burgundisk elegante vine. Helt uden fiksfakseri.

90 points Robert Parker
This is a terrific entry-level red from the talented folks at I Custodi. The 2017 Etna Rosso Pistus shows a dark color and a mid-weight style with dark cherry and blackberry. Those primary aromas are followed by the usual succession of oak spice and volcanic ash. Here, however, the delivery of those aromas is particularly bright and balanced. There’s nothing too complicated in this wine, but it hits all the necessary pleasure points and would surely make a great companion to porcini mushroom risotto. The blend is 80-20 Nerellos Mascalese and Cappuccio.

★★★★★ Smagpåvin
En lidt sær, men yderst vellykket kombination af elegance og et bondsk, landligt præg. I næsen har vi en fin rød frugt med kirsebær, hindbær, lette krydderurter, men også en hel del tung kostald, halm og ymer. Saftig og tør med god syre, meget let tannin og ok længde. Igen kirsebær, kirsebærsten, hindbær, jord, svampe og hængt kød.

Det er helt klart en vin, der kan dele mange vande, men er du til de lidt mere rustikke Beaujolaisvine, og er du frisk på noget nyt og anderledes, vil du finde interesse og smag i denne økologiske og bæredygtigt produceret Etna Rosso.

★★★★★ Houlbergs Vinblog
Fra vulkanen Etnas sorte marker kommer denne 2017 Pistus Etna Rosso … en vin lavet af et lille konsortium bestående af 5 vinavlere under ledelse af Maurizio Pagano og Salvo Foti.
Samlet har de 5 vinavlere 7,5 hektar vinmarker fordelt på 4 forskellige vinmarker. Vinhuset laver 5 forskellige vine og samlet 48.700 vine årligt.
Vinmarkerne passes med respekt for miljøet, økologisk bæredygtighed og de bruger bl.a. et muldyr kaldet Ciccio i arbejdet med at bære kasserne med druer ned fra de stejle skrænter på vulkanens sider.
Her smager vi husets 2017 Pistus Etna Rosso, som er lavet på 80% Nerello Mascalese og 20% Nerello Cappuccio fra marken Contrada Moganazzi Cantina marken ved Castiglione di Sicilia, hvor stokkene dog ikke er så gamle, alene op til 10 år gamle.
Druerne høstes med håndkraft, men afstilkes ikke. I stedet knuses klaserne blidt, hvorefter der sker vinifikation i rustfrie ståltanke med både maceration og gæring over et par uger. Derefter er vinen lagret i ståltankene omkring 9 måneder og efter aftapning yderligere 2 måneder på flaske.
Den naturlige tilgang til vinproduktionen kan virkelig duftes … klar bio-kant, mødding og landlighed, mælkede og gærede bær, men med en vægtløs lethed, mørke kirsebær, faktisk masser … ja tonsvis af kirsebær, hindbær, solbær, eg, vanilje og tørt træ. Næsen er berusende med landlig charme … lidt beaujolaisagtig.
Smagen har mere tyngde end duften, tæt, lys, småsyrlig med en saftig frugtsødme, bondsk, landlig, kantet og alligevel utrolig charme og meget vedholdende i smagen. Den smager faktisk ret fabelagtig, hvor sammenligningen med beaujolais ikke er helt skæv. Jeg er sgu vild med denne Pistus Etna Rosso.

Naturewine

Ja

Content

75

Alcohol

13

District

Sicilien

År

2017

Land

Italien

Producent

I Custodi

Scroll til toppen
X