Weingut Jakob Jung “Classic” Riesling 2019
“Classic” Riesling
Husets indgangs Riesling med navnet Classic er en storcharmør: Blød frugt – masser af abrikos, melon, citrus og kvæde – en læskende friskhed og mineralitet, balanceret syre og kant af sødme med restsukker på 11 g/l. Elegance fra gamle dage, dengang Tyskland var verdens førende vinnation.
Med andele i nogle af områdets bedste marker, samt en uhyre omsorg for hver enkelt vinstok er det ikke mærkeligt, at Jakob Jung ligger helt fremme blandt Rheingaus bedste producenter.
Husets vine, der i dag laves af yngste generation, Alexander Johannes Jung, er et møde mellem et årtusinds vinhistorie og moderne vinmageri. Vinene er ekstremt vellavede, præcise og med den balance mellem frugt og mineralitet, som næppe mestres på lignende niveau nogetsteds i verden. Vinene lagres i en mere end 250 år gammel og mere end 110 meter lang kælder, udhugget i klippen otte meter under jorden. Her er temperaturen året rundt 11 grader, hvilket er ideelt for opbevaring af de flotte Rieslingvine.
90 points Houlbergs Vinblog89-90 Point.
Duftmæssigt er det en fyldig og kraftig Riesling, hvor frugten er en kombo af både eksotisk frugt, abrikos, tørret abrikos, saft fra ananas, æblemost, grillede citroner og lemon. Den er måske knap så svulstig og fed som 2018, der jo også var et meget varmt år, men det er bestemt en Riesling med kraftig, krydret syre og dybde.
I munden er vinen meget let perlende på tungen … bare svagt, men har en frugt smag, selvom den – som duften – klart er fyldig, krydret og næsten olieret. Der er godt med lemon, syltede salte citroner, lidt bitter grape, mineraler og samtidig lidt sødme. Det hænger sgu fint sammen og det er en vin, som midt i det fyldige også vinder ind på en og bare er rigtig smagfuld og småtyk. Et godt eksempel på, at Riesling fra Rheingau ikke behøver at koste mange penge.
Yderligere information
Content | 75 |
---|---|
Alcohol | 12 |
District | Rheingau |
År | 2019 |
Land | Tyskland |
Producent | Weingut Jakob Jung |