“Les Trencats” Cotes du Rhone

“Les Trencats” Cotes du Rhone

Varenummer (SKU): 29748 Kategorier: , ,
★★★★★
Vinavisen
90
Houlbergs Vinblog

La Tour Costes ’almindelige’ Cotes du Rhône med navnet ‘Les Trencats’, fra marken af samme navn, ligger i den absolutte top af Rhône-kvalitet! Grenache og Mourvedre gør stilen robust, men stadig frisk, bærdomineret og med indbydende mørk frugt. Næsen har et røget strejf, lette fadnoter, blommer, hindbær, svesker, lakrids, peber, blomster, urter og en let sødme. Munden er Rhône i en nøddeskal: En frugt-babusjka. Lag på lag af brombær, blåbær, modne blommer, hindbær. Fylde og dybde ja, men også syre og animalske landelige noter. Smidige tanniner og igen et flot subtilt fadpræg. En turbovin med masser af personlighed.

Vinmageren Stéphane Vedeau er Grenache-forkæmper om en hals og fik hurtigt vanvittige 98 point af Parker for sine Chateauneuf-du-Pape-vine. Hans guideline er de enkelte druers evne til at udtrykke områdets terroir. Vedeau er perfektionist, og en kendsgerning er, at terroir betyder alt for ham. Han går ekstremt meget op i, hvordan marker og vinstokke behandles. Økologiske principper er fuldt ud indarbejdet. Der bruges ingen kemikalier. Druerne høstes med håndkraft, og i kælderen anvendes kun store fade specielt udvalgt af Stéphane. Vinene aftappes uden filtrering og klaring og med behersket brug af svovl.

★★★★★ Vinavisen
Med alle sine dejlige krydrede noter er denne rødvin en klassisk Rhône-vin. Her er rosmarin, aromatisk peber og en anelse ren lakrids fint afstemt med ren frugt, som dukker op i eftersmagen. Nyd vinen til en en god grillbøf.

90 points Houlbergs Vinblog
89-90 Point
Det er ikke en drøj. arketypisk kryddertung Côtes du Rhône, men har duftmæssigt meget ren med blæk, grafit og blyanter, cedertræ, blommer, svesker, hindbærlikør, lidt Earl Grey te og blomster. Næsen er sådan lidt sød og tør på en gang … meget venlig, omgængelig og let og balanceret med lidt bolsjesødme.
I munden kommer krydderierne dog mere frem, men alt på en let samt blød måde med en frisk mørk frugt, hvor der både kommer lidt sødme, syrlighed og svag bitterhed med. Det er blommer, brombær og kirsebær … godt kødfuld med lidt peber. Det er en rustik, bondsk og robust vin, men den smager sgu rigtig godt og er skruet helt rigtigt sammen.

Content

75

Alcohol

14

District

Cotes Du Rhone

År

2018

Land

Frankrig

Producent

La Tour Coste

Scroll til toppen
X