Le Strette Barolo Corini Pallaretta

Le Strette Barolo Corini Pallaretta

Varenummer (SKU): 12341 Kategorier: , , ,
17
Jancis Robinson

På enkeltmarken Corini Pallaretta i Novello-kommunen tæt på Barolo-by, laver Le Strette vin fra kun 0,3 hektar – en årlig produktion på kun ca. 1500 flasker. Druerne fra de 40 år gamle Nebbiolo-stokke spontangærer og perioden med skindkontakt (maceration) er mellem 25 og 30 dage. Herefter lagres den 28-32 måneder på store botti fade og i mindre kar. Klassisk, næsten old school, Barolo, hvor noter af sødmefuld tobak, viol, lakrids og syltede jordbær går hånd i hånd med sod, skovbund og kakao. Elegance, power og længde.

Le Strette ligger i Barolo-området, nærmere bestemt kommunen Novello, hvor også langt størsteparten af husets markparceller er placeret. I 1997 realiserede brødrene Mauro og Savio Daniele en fælles drøm: Deres egen vingård – Le Strette. Vin havde de i blodet fra forældrene, suppleret med uddannelser i henholdsvis vitikultur (processerne i marken) og ønologi (vinmageri) samt flere års erfaring fra arbejde hos andre producenter. Mauro har arbejdet som vinmager i de sidste 25 år for Ceretto og er i dag fortsat tilknyttet Ceretto. I marken arbejder Le Strette med hård beskæring og selektion gennem hele sæsonen. Dette sikrer optimal koncentration og modne druer. Certificeret bæredygtigt vinbrug, så ingen sprøjtemidler eller anden hårdhændet behandling af naturen. Stilmæssigt forholder brødrene sig pragmatisk til diskussionen mellem traditionalister og modernister. Som udgangspunkt er husstilen traditionel, med en snert moderisme.
Selv siger de “vinene skal give udtryk for terroiret i bredeste forstand og det indebærer selvfølgelig også et element af tradition og historie. Vi er dog ikke fundamentalister”.

17 points Jancis Robinson

Content

75

Alcohol

14.5

District

Piemonte

County

Barolo

År

2012

Land

Italien

Producent

Le Strette Az. Agricola

Scroll til toppen
X