Le Strette Az. Agricola Langhe Nas-Cetta 2019
Langhe Nas-Cetta
Hvidvinen “Nas-Cetta” er lokal druesort fra Novello, som for bare et par år siden var stort set forsvundet. Le Strette er en af de ganske få producenter, der stadig dyrker på druen. Da brødrene i 1997 startede produktionen, var Nascetta en af de første projekter de kastede sig ud i, og allerede i 1999 kunne de præsentere første årgang med 800 flasker på markedet. Efter en lang administrativ proces, hvor Le Strette agerede frontmand, blev ”Langhe Nascetta del Comune di Novello” en officiel subregionsvin i 2010. Dette sanktionerede druen som en del af kommunens oprindelige og egne druer.
Vinen fermenterer langsomt, for at sikre bevarelse af duernes friskhed og frugt. Modningen foregår på ståltanke over en periode på ca. 6. måneder, hvorefter den flaskes.
Farven er strågul og næsen utrolig aromatisk. Noter af blomster, akaciehonning, citrus og grønne urter. Paletten byder på en hvis fedme og en frisk syre, der holder vinen forrygende godt sammen. Lang og velstruktureret afslutning, præcis som en Nebbiolo, som Nascetta er i familie med. Prøv den sjældne drue sammen med bløde unge oste, skaldyr eller salte forretter.
Le Strette ligger i Barolo-området, nærmere bestemt kommunen Novello, hvor også langt størsteparten af husets markparceller er placeret. I 1997 realiserede brødrene Mauro og Savio Daniele en fælles drøm: Deres egen vingård – Le Strette. Vin havde de i blodet fra forældrene, suppleret med uddannelser i henholdsvis vitikultur (processerne i marken) og ønologi (vinmageri) samt flere års erfaring fra arbejde hos andre producenter. Mauro har arbejdet som vinmager i 25 år for Ceretto. I marken arbejder Le Strette med hård beskæring og selektion gennem hele sæsonen. Dette sikrer optimal koncentration og modne druer. Certificeret bæredygtigt vinbrug, så ingen sprøjtemidler eller anden hårdhændet behandling af naturen. Stilmæssigt forholder brødrene sig pragmatisk til diskussionen mellem traditionalister og modernister. Som udgangspunkt er husstilen traditionel, med en snert moderisme.
Selv siger de “vinene skal give udtryk for terroiret i bredeste forstand og det indebærer selvfølgelig også et element af tradition og historie. Vi er dog ikke fundamentalister”.
92 points Wine EnthusiastAromas of aromatic herb, spring wild flower, citrus and a whiff of tropical fruit shape the enticing nose. Savory and possessing a luscious texture, the tangy, medium-bodied palate doles out ripe yellow pear, grapefruit and lemon drop notes before closing on a hint of baked bread
Yderligere information
Content | 75 |
---|---|
Alcohol | 13.5 |
District | Piemonte |
County | Langhe |
År | 2019 |
Land | Italien |
Producent | Le Strette Az. Agricola |