P. Padin, Segrel Ambar Albarino

P. Padin, Segrel Ambar Albarino

Varenummer (SKU): 29296 Kategori:

Segrel Amber fra Pablo Padin kommer fra de bedste druer i Salnés-dalen, i Rias Baixas. Druerne er høstet og selekteret i hånden og med tiden blevet til en intens vin, der på én og samme tid er koncentreret og rig og syleskarp mineralsk. 20 % af druemosten er fra ”free run”, altså ikke presset, blot most skabt af druernes egen vægt. Dét giver ultra renhed og tårnhøj kvalitetsmost. Efterfølgende er vinen lagret minimum 6 måneder på ståltanke.
Noterne er domineret af granny smith-æbler, et strejf af abrikos, grapefrugt, bagt fennikel og rosenblade. Derudover fornemmes havpåvirkningen også i duften i form af saft fra frisk knivmusling og knust konkylie. Alt i alt en kompleks, frugtig og hypnotiserende vin!
Albarino er Spaniens største hvidvinsdrue og i dens tykke skaller og mange kerner ligger hemmeligheden bag en elegant, syreholdig, stoflig og knitrende hvidvin som Segrel Ambar.

Spansk vin er oftest rød. Bare ikke altid og gudskelov. I Galicien, nærmere bestemt Rias Baixas – den ubestridt bedste region i området, hvor pilgrimmene ender deres færd, laver man hvidvin, der i stringens, mineralitet og knivskarp elegance mere ligner en nordeuropæisk tysk riesling i kombination med hvid bourgogne end så meget andet.

Atlanterhavet er helt tæt på Pablo Padins marker, hvilket medfører et barske klima med store mængder nedbør, havgus og milde temperaturer, der mere minderom det britiske eller danske end resten af Spanien. Men lige præcis de forhold er ideelle for Albariño-druen! Hos Pablo Padin tager man arbejdet alvorligt med intenst markarbejde; håndhøst, temperaturstyret gæring og skarpt vinmageri.

Content

75

Alcohol

12.5

District

Galicien

County

Rias Baixas

År

2019

Land

Spanien

Producent

Bodegas Pablo Padin

Scroll til toppen
X