Pescarpa, Primitivo

Pescarpa, Primitivo

Varenummer (SKU): 27798 Kategorier: , ,
★★★★★
Vinhulen
★★★★★
Vinavisen
★★★★★
Ekstra Bladet
★★★★★
Flaskehalsen.dk

Fremragende til prisen! Sådan skriver vinhulen.dk om Pescarpa 2018. En vin der er lavet på Primitivo fra Italiens hæl.

Pescarpa, på den populære Primitivo-drue, kommer fra Puglia – hælen af Italien. Og det er her det sner! For filan, hvor smager det her godt. Pakket til randen med frugt, velsmag, sødme og balance. Og så er det en madvin, der siger sparto. Få andre steder får man, til den pris, SÅ velstyret modenhed, mørke lækre bær og fyldig frugt med masser af blommer, vanilje og friskhed i både duft og smag.

Pescarpa er produceret af den fremadstormende vinmager Filippo Baccalaro. Druerne kommer fra en udvalgt parcel i Salento-området 100 meter over havets overflade, på en stenet og leret skråning tæt ved kysten. På den oprindelige Primitivo-drue, der som bekendt fejrer triumfer i Californien under zinfandel-navnet, viser Syditalien, hvor stort et potentiale, der er for at lave vin med både finesse og frugt i støvlelandets hæl.

★★★★★ Vinhulen
Rubinrød. Duften har blå blomme og er mørk med noter af krydderi og dyb lakrids og en anelse frugtsødme. Smagen er blød, rund og mørk med blomme, krydderi, lakrids og fint afstemt frugtsyre med saftighed og intensitet. Velafbalanceret og fast i smagen med fin tyngde og energi. Kan både drikkes til mad og uden. Kanonvin til spotpris – fremragende til prisen.

★★★★★ Vinavisen
Moden og rund rødvin med god frugt – blommer og kirsebær – bløde tanniner og en lang og god eftersmag

★★★★★ Ekstra Bladet
TESTVINDER:
Ugens bedste køb:
Mørke krydrede noter i duften. Imødekommende meget ligetil men vellavet vin med masser af bærintensitet, krydderier og let fadpræg.
Flot vin til prisen!

★★★★★ Flaskehalsen.dk
Selvom Primitivoens markante, sødmefulde og lidt fedladne stil har tiltalt mange danskere i de seneste år, så er det altså rart, at de syditalienske vinbønder også er begyndt at skabe lidt lettere og mere nuancerede vine på denne druer. Pescarpa er en vin, der bestemt hører til i den bløde ende, men trods den ganske modne stil, er der bevaret en lethed og friskhed, der bidrager med en fin karakter. Her er modne frugter i massevis med både blommer og modne bær fra haven, men den velkomponerede friskhed giver den et twist, der gør den mere interessant end mange andre vine af samme type og i samme prisklasse.

Content

75

Alcohol

13.5

District

Puglia

År

2018

Land

Italien

Producent

Famiglia Pescarpa

Scroll til toppen
X