Tenuta Notturnia Primitivo Puglia 2021

Primitivo Puglia

Varenummer (SKU): 30682 Kategorier: ,

Navnet ”Notturnia” siger det hele : Vores top Primitivo, der med sin fuldmodne druesødme, sitrende nerve og fuldgyldige mineralitet indbyder til laaange aftener i godt selskab, helt ud på de små timer.

I området der populært set kaldes Italiens hæl laver man fantastiske vine med personlighed, friskhed og saftig drikkeglæde. Priserne er lave, for det er i den grad vinøst back country. En Primitivo med dyb frugt, mørke bær, mynte, chokolade og lakrids.

Det vides ikke om det var med et mere gudfrygtigt formål end optimal drikkeglæde, at en præst fra Gioia del Colle, der ligger lige midt i Puglia, i 1700tallet hentede druen over Adriaterhavet fra Kroatien. Samme vin-gale præst gav druen sit italienske navn, Primitivo. Navnet fik druen fordi den viste sig at modne tidligere end andre druesorter. Deraf navnet, som betyder ”først moden”.

Primitivo trives utrolig godt i Puglias varme, regnfattige middelhavsklima. Som vinstokke er flest, trives druen ligeledes godt i områdets kalkholdige jord, der er rig på jernoxid. Det er guf for vinstokke, og det kan smages: Den dybe frugt opvejes nemlig fornemt af sitrende nerve og fuldgyldig mineralitet.

Print Friendly, PDF & Email

Yderligere information

Content

75

Alcohol

14

District

Puglia

År

2021

Land

Italien

Producent

Tenuta Notturnia

Scroll til toppen
X