Fattoria Ambra Santa Cristina In Pilli MAGNUM 2017

Santa Cristina In Pilli MAGNUM

Varenummer (SKU): 30363 Kategorier: , ,

Fattoria Ambras ‘Santa Cristina In Pilli’ består hovedsageligt af Sangiovese, men også Canaiolo og Cabernet Sauvignon sniger sig med i flasken. Næsen er intens, robust og kompleks. Frisk og afbalanceret, spækket med kødfulde aromaer i forrygende kombination med blommer, brombær, læder og en anelse grønne nuancer. I munden er den tanninrig og integrerer flot røde frugter, solbær, blåbær med et modent fadpræg. Vinen ligger på fad i et år og er økologisk certificeret. Det her er ægte autentisk Toscana-kvalitet til yderst venlige priser.

Ejendommen Fattoria Ambra har tilhørt Romei Rigoli familien siden år 1870 og ligger i billedskønne Toscana, nærmere bestemt Carmignano, en spytklat vest for Firenze. Huset er blandt de allerbedste producenter i området med 20 ha marker placeret smukt i bakkerne i Montalbiolo, Elzana, Santa Cristina in Pilli og Montefortini – fire af de vigtigste crus i Carmignano. Området ligger forholdsvist lavt og syreniveauet er derfor en anelse mindre end fx i Chianti, mens tanninerne er tættere. Det giver vine med masser af struktur og tårnhøj mineralitet – vine til ”rigtige vindrikkere” som man aldrig bliver træt af efter et glas, fordi de bliver ved med at udfordre.

Print Friendly, PDF & Email

Yderligere information

Content

150

Alcohol

13.5

District

Toscana

År

2017

Land

Italien

Producent

Fattoria Ambra

Scroll til toppen
X