Bodega Casas De Moya “Tibo” Rose 2020

“Tibo” Rose

Varenummer (SKU): 29503 Kategori:

De Moya’s Rosé er lavet på Bobal og Monastrell. Begge druer kan findes i det meste af Spanien, men særligt Bobal udmærker sig på de højtliggende, sand- og kalkholdige marker i Utiel-Requena, hvor De Moya huset hører hjemme. Monastrell er særligt kendt for sin karakteristiske dybrøde farve, men bruges i stigende grad i de populære rosévine.

Den korte skalkontakt giver vinen sin lyse laksefarve og indbydende duft af hindbær og passionsfrugt. Smagen af hindbær, granatæble og grapefrugt giver en flot fylde, og det er et godt match til den lange aromatiske eftersmag, som slutter med en fin frugtsyre.
I modsætning til mange af de klassiske roséer gør det Tibó særdeles velegnet som ”mad-rosé”. Prøv den til tapas eller en paella med kylling og rejer.

De Moya er et ungt, familieejet vineri i Utiel-Reguena regionen vest for Valencia i Spanien. I 2012 rykkede Yves og Sofie Laurijssens og deres tre børn teltpælene op og flyttede fra Belgien til Spanien. Nu skulle der laves vin på lokale druesorter fra gamle stokke.

Herhjemme skal vi være glade for at familien Laurijssens ikke har læst de belgiske og spanske oversættelser af Janteloven. For det kræver mod at starte et lille vineri op i et område domineret af store industrielle vinproducenter, konventionelle rismarker og gartnerier. Selvom De Moya er et ungt hus, er Yves og Sofie allerede nu lykkedes med at lave veldrejet vin, der både har kompleksitet og karakteristisk spansk nerve. Kvalitetsmæssigt er De Moya derfor på fuld højde med vinerier i nogle af Spaniens mest berømte (og langt dyrere!) vinregioner.

Druerne kommer fra gamle marker i vinregionerne Alicante, Utiel-Requena og fra bjergene omkring Valencia, som de henter ned til vineriet i den lille by Casas de Moya 40km vest for Valencia. Her dyrkes der traditionelt og bæredygtigt på de små marker, der har ligget der i menneskealdre. Det smukke sammenspil mellem gamle marker og vinstokke, og moderne vinfremstillingsmetoder indfanger essensen af området, og det skaber rige og karakterfyldte vine.

Print Friendly, PDF & Email

Yderligere information

Content

75

Alcohol

0

District

Valencia

År

2020

Land

Spanien

Producent

Bodega Casas De Moya

Scroll to Top
X