Jean Velut “Témoignage” Blanc de Blanc Extra Brut 2010

“Témoignage” Blanc de Blanc Extra Brut

Témoignage er Veluts vidnesbyrd og det ér faktisk lige præcis det navnet betyder.
Tager man analysehatten på, er det her med andre ord Veluts bevis og beretning om den unikke måde, huset har valgt at fortolke de fineste bobler i verden på.
Kun i de bedste år og kun fra de bedste hvide druer på ejendommen laver Velut-familien årgangschampagne. Senest i 2010 og med mellemtiden tilbragt på gærresterne, så vinens karakter af brioche, malt, anis, kantarel og syltet pære kommer frem. Enestående flot vin!

Engang var Montgueux regnet som Champagnes svar på Montrachet i Bourgogne – altså den absolutte top og i rig,overdådig stil. I dag er centrum i Champagne flyttet nordpå, men i det sydlige Montgueux laver enkelte bønder stadig eminent champagne på det kalkede terroir. Denis Velut er en af dem og hans champagner tilhører den lille gruppe af must-drink, hvis man skal forstå, hvad champagne også kan være udover mainstream boblevand. Velut laver ægte håndværksvin, der senest har fået Parkers mand i Champagne op at ringe med klokken. Vi har købt en lille mængde – mere kan man ikke få ud af Denis, der aldrig producerer over 30.000 flasker om året. Altså omkring en promille af, hvad Moët & Chandon producerer af bare én vin!

Content

75

Alcohol

12.5

District

Champagne

År

2010

Land

Frankrig

Producent

Jean Velut

Scroll til toppen
X