Vins Nus Siuralta Orange Wine 2020

Siuralta Orange Wine

Varenummer (SKU): 29919 Kategorier: ,

Sirualta orangevin er en vin, der virkelig reflekterer vinens oprindelse. Druerne høstes tidligt, for at kompensere for syretabet forårsaget af lang maceration og skinkontakt. Et tab, der ofte finder sted, når gæringen foregår i amforaer. Smagen folder sig ud med fin syre i balance med gode tanniner og frugt.

Vingården er belligende i de højeste lag af Gritella og Collet Blanc med forskellige jordarter og orienteringer. Der arbejdes naturligt uden at tilsætte sulfitter eller andre kemiske stoffer. Det giver dybe vine, rige på krydderier, delikate og forskellige.

Vins Nus er baseret på en biodynamisk landbrugspraksis, omgivet af en aktiv mikrofauna i et semi-vildt miljø. Vingårdene er altid placeret i grænserne i højder over 700 m.
Fokus på spontan gæring og klynge-samt stengel maceration og gæring på små ståltanke og amfora. I det hele taget så lidt intervention som muligt, samt en dyb respekt for miljø og råvarer.

Vine fra Vins Nus er vin hvor delikat syre bliver rygraden. Den erstatter nærmest den traditionelle garvesyrestruktur. Rene håndværksvine, meget tæt på deres oprindelse. Fra vinstokke plantet i højden med evne til at ældes. Orangevin på første klasse!

93 points Houlbergs Vinblog
Med næste vin er vi fortsat på orange billet, for det er endnu en skindfermenteret naturvin i form af vinen SiurAlta Orange fra vinhuset Vins Nus.

Vinhuset med det underlige navn – som jo ellers blot betyder nøgne vine – er grundlagt af arkitekten Alfredo Arrinbas i 2001, hvor han købte vingården Clos del Portal i Priorat.

Selvom han har stået bag en række storslående ejendomme i hans egen fødeby Barcelona, så gik han i gang med at lave vin på Clos del Portal, men parallelt startede han også et projekt i Trossos under Montsant appelationen. Her genoprettede han marker gamle vinstokke og derfra laver han naturvin under navnet Vins Nus.

Markerne i Trossos ligger i de højeste lag af Gritella og Collet Blanc i 700 meters højde med forskellige jordarter og orienteringer, drives fuldstændig biodynamisk og i markerne anvender Alfredo hest til at pløje mellem vinstokkene.

Der laves to serier af vine … InStabiles, der er de rød vine fra Priorat og så SiurAlta – bjergvinene – fra Alfredos marker i Montsant, alle er økologiske og biodynamiske vine, der alene laves i meget begrænset antal.

Denne SiurAlta Orange er lavet på et mix af Grenache Blanc, Carignan Blanc og Malvasia fra Alfredos allerhøjeste beliggende marker i 820 meters højde. Vinen er lavet med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller og med mindst mulig indgriben.

Det betyder en gæring i store amfora lerkrukker over 60 dage på skindet. Derefter modner/lagres de også i amforakrukkerne inden vinen så samlet i rustfrie ståltanke inden aftapning på flaske. Der er ikke tilsat det mindste svovl eller andet skidt.

I glasset er vinen lysere orange end forrige, men der er dog langt flere gærrester i bunden af flasken … som et signal om, at her har vi alt gøre med et produkt, der er mere naturligt end det normale, men det stikkes klart af duften.
Nu snakker vi … totalt landlig, animalsk biosved af reneste karat … det er jo røvballesvedigt med både mødding, nytårskrudt, paraffin, stearinlys og bivoks, overgærende æbler, tørrede abrikoser samt appelsinskrald, grillede lemon, lettere oxiderede noter, solcreme samt lidt strandsand. Nøj, hvor er det godt.

I munden er det også næsten kandiserede abrikoser samt en citrusagtig syre, saltkaramel og – mine damer og herrer – så smager det altså forrygende. Der er røg, salte elementer, lemon bitterhed og alt egentlig doseret rigtigt fornuftigt. Det er en vin, der lige får dig til at vippe ud på det yderste af stolen, saftig, syrlig, salt bitter med en lille karamelsødme. Nam. Klart 5,5 store fingre med pil op.

92 points Jyllandsposten
5 stjerner. Spændende skarpslebet spanier gæret i amfora med 60 dages skindkontakt. Den harintens duft domineret af sur lie-noter fra lagringen, lidt krudtrøg, tørret frugt samt etrøget, stenet præg a la nylagt asfalt. Smagen er mere frugtdrevet med hvid te, gulmirabelle, syltet citronskal og halmstrå. Dejlig struktur og balance mellem frugt, syre ogtanniner. Fin længde tilmed.

93
Houlbergs Vinblog
92
Jyllandsposten

Yderligere information

Naturewine

Ja

Content

75

Alcohol

13.5

District

Montsant

År

2020

Land

Spanien

Producent

Vins Nus

Scroll til toppen
X