Wagner Stempel Riesling 1 ltr. 2019

Riesling 1 ltr.

Varenummer (SKU): 29259 Kategorier: , ,

Wagner Stempels Riesling Trocken 1 liter er en klassisk, frisk Riesling fra Rheinhessen, med et let petroleumspræg, uanede mængder lime, grønne æbler og fersken. Den eminente og snorlige syre er uhørt tiltalende og giver et lille, nærmest mousserende, stik på tungen. Smagen er mineralsk, elegant og afsluttes med en lang sprød citrus eftersmag. Wagner Stempel håndplukker nøje Riesling-druerne og lader vinen lagre på en blanding af ståltanke og tyske træfade.
Herligheden er i øvrigt med skruelåg. Absurd meget Riesling for pengene!

Daniel Wagner driver i dag den 13 ha. store vingård, som han overtog efter sin far i 1993. I perioden siden han overtog, har han udviklet vingården til i dag at være blandt Tysklands bedste og mest anerkendte, med fremragende produktion af både hvidvin og rødvin. Derfor kan det ikke undre at Daniel Wagner i 2009 er blevet kåret til “Aufsteiger des Jahres” i den tyske udgave af Gault Millau, hvor han samtidig også er blevet tildelt sin fjerde drueklase. Denne gives til producenter, i kategorien “Deutsche Spitze” – lige under “Weltklasse”. Allerede i 2007 var den førende tyske vinguide Eichelmann ude med samme prædikat: “Aufsteiger des Jahres”. Apropos prædikater, så er Wagner-Stempel (naturligvis) medlem af VDP (Verband Deutcher Prädikat und Qualitätsweingüter)

★★★★★ Winemanual
Frisk og meget ungdommelig næse, der byder på moden grapefrugt og meyer-citron sammen med abrikos og melon. Det er en floral og også lidt krydret sag, hvor man især finder citrongræs. Petroleumsnoterne er meget blide her, men man får til gengæld lidt røget flint.

Paletten er flot skruet sammen, hvor man finder en god modenhed og en flot fylde, samtidig med, at man får kølighed og elegance. Der er igen lidt røgede og toastede undertoner her i smagen, hvor også modne grønne æbler, citrus og stenfrugter dominerer sammen med en stålsat mineralitet. Syren er rigtig flot afstemt og danner en lækker mundrensende effekt, som holder ved længe efter, at vinen er slugt.

Det er en tør vin med fin krop, høj syre og moderat alkohol.

Wagner-Stempel er jo en klassisk producent her i Rheinhessen, og de er virkelig sluppet godt afsted med denne her klassiske, ungdommelige og superforfriskende indgangsvin, som ovenikøbet har en meget overkommelig literpris.

★★★★★
Winemanual

Yderligere information

Content

100

Alcohol

13

District

Rheinhessen

År

2019

Land

Tyskland

Producent

Wagner Stempel

Scroll til toppen
X