Clos de la Bonnette Cote-Rotie “Prenelle” 2021

Côte-Rotie er en lille og meget eksklusiv rødvins appellation i det …

SKU: 31626 Categories: ,

Côte-Rotie er en lille og meget eksklusiv rødvins appellation i det nordligste Rhône, som er hjemstedet for nogle af verdens bedste og mest kostbare vine på Syrah-druen. Selvom det er Syrah-druen der er kongen her, er det tilladt at bruge op til 20% af den grønne Viognier-drue i vinene. Druerne er plantet på skråningerne med op mod 60° hældning, hvilket gør arbejdet i marken besværligt og hårdt, men belønningen er vine af en enestående høj kvalitet.
Prenelle er lavet af 100% Syrah fra 2 parceller i byen Tupin-Semons, syd for Ampuis, købt af Clos de la Bonnette i 2016. Vinstokkene er mellem 15 og 34 år gamle og er plantet på sandjord på glimmerskifer. De økologiske druer høstes i hånden og lagrer efter gæring 22 måneder på brugte 228 liters fade. Stor og fyldig rødvin med de karakteristiske noter af bacon, oliven, læder, peber, hindbær, blåbær, brombær og violer. I munden har vinen stor fylde og struktur, med tydelige tanniner, specielt i de første år efter høsten. Kæmpe vin der uden problemer kan gemmes i 10-15 år fra høståret.
Blandt de skrå, ja næsten lodrette, vinmarker i det nordlige Rhône, ligger byen Condrieu, hvor Clos de la Bonnette har til huse. Familien Guiller-Montabonnet, der driver vingården, arbejder udelukkende efter økologiske principper, og ønsker at områdets terroir stråler klart igennem i vinenes udtryk. Deres vinmarker strækker sig over kun 6 hektar, og er af den allerbedste beliggenhed. Deres rødvine – udelukkende på Syrah – kommer fra AOP Côte-Rôtie, og hvidvinene – udelukkende på Viognier – kommer fra AOP Condrieu. Der arbejdes, kort sagt, kun med de klassisk indfødte druer fra området, og dét gør de til perfektion.

Additional information

Weight 1.4 kg
Scroll to Top
X