Michel Couvreur “Candid” Malt Whisky
Michel Couvreurs Candid er noget så spændende og uset som Islay whis…
Michel Couvreurs Candid er noget så spændende og uset som Islay whisky med ”fresh filling”-lagring på bittesmå 250 liters sherryfade. 8 år får whiskyen lov at modne på Pedro Ximinez-fadene før den bliver vandet ned til 49 % og flasket. Stilen er orientalsk og vinøs på samme tid med et godt og solidt tørvet og peated element og med klingende noter af mandler, urter, lakrids tobak, figner og læder. Nuancerne er talrige når whiskyen rammer ganen. En sød, nærmest cremet start der senere ruller masser af power og tørvede noter frem sammen med blommer, rosiner, demerara sukker, honning og krydderier.
Whiskybloggerne gætter på at det er Islay-destilleriet Bowmore, der danner grundlag for Candid. Køb en flaske og gæt selv. Dét er en beslutning man ikke kommer til at fortryde!
Michel Couvreur begyndte i 1951 som forhandler af de fineste vine fra Bourgogne, men fra og med 1978 var det whisky, han kastede sit perfektionistiske sind over, og i dag er han en sand legende i whiskyverdenen. Til stor sorg for alle whisky-entusiaster gik Michel Couvreur bort i 2013. Couvreur drives i dag af Michels svigersøn Jean-Arnaud, og er derned i sikre hænder. Couvreur sværger til såkaldt ‘fresh filling’ og lagrer sin whisky på spanske sherryfade. Sherryen tømmes af fadene, lige inden de fyldes med whisky. I dag er der ingen udover Couvreur, der udøver denne praksis, da den er dyr og omstændig. Couvreur finder selv sine fade, af exceptionel kvalitet, i Jerez, hvorefter de fragtes – med sherry – til Bourgogne. Maltwhiskyen opkøber Couvreur hos destillerierne i Skotland, og kun de absolut bedste fade bliver udvalgt. Efter 3 års lagring i Skotland må spiritussen kaldes whisky, og den fragtes herefter til modningskældrene i Bouze-les-Beaune. Selv sagde han, at fresh filling giver en whisky på 4-5 år karakter som en 30 års whisky, der har lagret på brugte fade. Den lille by i Bourgogne ligger altså helt ideelt; præcis midt mellem den spanske sherry-by Jerez og det skotske højland.
Additional information
Weight | 1.2 kg |
---|---|
Content | 70 |
Alcohol | 49 |
District | Bourgogne |
Land | Frankrig |
Producent | Michel Couvreur |