Domaine Fagot Chassagne-Montrachet “Vieille Vigne” Rouge 2022

Fagot familien har boet omkring Chassagne-Montrachet i Corpeau siden 1…

Varenummer (SKU): 31593 Kategorier: , , ,

Fagot familien har boet omkring Chassagne-Montrachet i Corpeau siden 1860. Familien har vin i deres blodårer og Jean-Charles Fagot er 3. generation i familien der dyrker vin i Chassagne-Montrachet. Jean-Charles har fulgt i sine forfædres fodspor ved at gå på ”Lycee Viticole de Beaune” (områdets prestigefulde vinskole), men har også haft en musisk karriere og bla. indspillet plader i Los Angeles. Da Jean-Charles vendte tilbage til sine rødder i midt 90´erne overtog han domænet fra sin far og grundlagde samtidigt restauranten ”Auberge de Vieux Vigneron”. På alle domænets parceller dyrkes jorden efter bæredygtige principper (lutte raisonée) og Fagots vine vinificeres traditionelt, naturligt og med 12 til 14 måneders lagring på fad i domænets kældre.

Chassagne-Montrachet hed oprindeligt Chassagne-le-Haut, men blev i 1879 omdøbt for at ære den mest berømte Grand Cru parcel i området ”Le Montrachet”. Fagot dyrker her Pinot Noir på vinstokke der har en gennemsnitsalder på over 50 år. Den ler og kalk dominerede parcel vender stik syd og efter manuel høst bliver vinen vinificeret med naturligt forekommende gær under temperaturkontrollerede forhold. Derefter lagres vinen 12 måneder på fransk eg.

Yderligere information

Vægt 1.3 kg
Scroll to Top
X