Domaine Majas Cotes Catalanes “Cortado” Rouge 2022

Cortado er traditionelt en kaffe blandet 50/50 af espresso og varm mæ…

SKU: 32646 Categories: ,

Cortado er traditionelt en kaffe blandet 50/50 af espresso og varm mælk. Domaine Majas udgave er lavet halv/halv på rød og hvid, 50% Pinot Noir og 50% Vermentino, blandet til en saftig sag! Druerne presses hver for sig. Pinot’en får 4 dages maceration for at trække farve ud, mens Vemintino’en kun ser direkte pres. De to vine bliver derefter blandet i et stort kar, før de gennemgår malolaktisk gæring. Vinen modner herefter 4 måneder på cement med gærresterne, og ser minimal tilsætning af svovl og ingen filtrering før flaskningen. Resultatet er en læskende og saftig semi-rosevin og semi-naturvin, der nydes bedst let afkølet med salte snacks til eller en lækker hjemmelavet bianco-pizza.

Domaine Majas ligger ved foden af Pyrenæerne i Roussillon, hvor klimaet egnet sig fantastisk godt til at fuldmodne druer. Agnès og Alain der står bag huset, omdannede alle deres marker til økologi i 2007, samt introduceret en mere naturlig fremgangsmåde i vineriet. Her gæres alle deres vine med druernes naturlige gærceller, modnes i cementtanke med gærresterne og uden tilsætning af svovl, samt ingen filtrering før flaskning. Deres vine har et genkendelig naturvins-vibe, men uden at være alt for funky og niché. Det er et rigtig godt sted at starte hvis naturvin interessere dig, men du tør ikke helt at springe ud i dybt vand med det samme. “DRINK NATURE!” – Domaine Majas

Scroll to Top
X