I Custodi “Ante” Etna Bianco 2022

Druerne til I Custodi Ante Etna Bianco kommer fra Contrada Puntalazzo …

Varenummer (SKU): 35661 Kategorier: , , ,

Druerne til I Custodi Ante Etna Bianco kommer fra Contrada Puntalazzo ved Mascali på Etnas østlige skråning, cirka 750 meter over havets overflade. Her vokser 100 % Carricante på vulkansk jordbund, rig på mineraler. Den høje beliggenhed og de markante temperaturforskelle mellem dag og nat giver druerne en langsom modning, samtidig med at de bevarer deres naturlige syre og aromatiske friskhed.
Druerne håndhøstes og transporteres nænsomt til vineriet, hvor de presses skånsomt. Gæringen foregår i temperaturkontrollerede ståltanke, så druernes rene frugt og Carricantes karakteristiske friskhed bevares.
Efter gæringen lagres vinen i 18 måneder på ståltanke med kontakt til de fine gærrester (sur lie). Denne lange lagring tilfører vinen ekstra kompleksitet, tekstur og fylde, uden at gå på kompromis med dens friske og mineralske udtryk. Ståltankene sikrer samtidig, at vinens rene frugtkarakter og Etnas særlige terroir får lov til at træde tydeligt frem. Efter lagringen modner vinen 12 måneder på flaske før den frigives.
Resultatet er en hvidvin med en flot balance mellem friskhed, dybde og struktur, hvor Carricantes elegante citrusnoter møder en saltet, mineralsk karakter og en lang, nuanceret eftersmag.

De entusiastiske I custodi tryller i vineriet, uden kemi, uden tilsat gær, filtrering – bare med rent håndværk og perfekt råmateriale.

Det er ikke supernemt at dyrke vin på Etnas skråninger, men den vulkanske jord og det enestående mikroklima giver mulighed for fantastisk vin. I custodi er en flok halvskøre vinbønder, der går all in på bæredygtighed, økologi og i samarbejde med deres muldyr, Ciccio, får de transporteret kasse efter kasse af smukke druer ned fra vulkanens sider for sidenhen at lave dem til duftende, smækre, næsten burgundisk elegante vine. Helt uden fiksfakseri.

Yderligere information

Vægt 1.4 kg
Scroll to Top
X