Bodegas Hidalgo La Gitana Cream “Alameda”
Sherry er det uopdagede land for mange vindrikkere, men nu er der inge…
Sherry er det uopdagede land for mange vindrikkere, men nu er der ingen undskyldning længere!
La Gitana-huset laver både knastørre og mildt søde, men aldeles sofistikerede sherryer i en dusin smægtende inkarnationer. Alle står på skuldrene af et kvart årtusinds (!) erfaring på vingården Hidalgo La Gitana og en endnu længere tradition i området omkring byen Jerez.
Oldgamle kældre og de (aller)bedste druer fra de bedste marker er blændende udgangspunkter for den vilde forvandling til nogle af verdens allerstørste hedvine, der sker i Hidalgos kældre.
Geografisk er vi i sydspanske Sanlúcar de Barrameda, ikke langt fra Cádiz – og byens specialitet er den salte, havvindslagrede lyse manzanilla-sherry, der sammen med et par gode ansjoser, lidt mandler og en oliven er Paradis i et glas.
Cream er sherryverdenens bedste idé nogensinde. Koblingen af knastør oloroso med hvinende sød pedro ximénez giver kompleks, mahognifarvet salighed og enestående harmoni. Hedvin, som din mormor drak den, bare i en på alle områder opgraderet udgave, som banker konkurrenterne af banen. Søde svesker, kakao, fragilite, vanille, karamel og en rank friskhed gør Alameda til et mesterstykke udi det søde.
Additional information
Weight | 1.3 kg |
---|---|
Content | 75 |
Alcohol | 18 |
District | Jerez |
Land | Spanien |
Producent | Bodegas Hidalgo, La Gitana |