Le Strette Barolo “Bergeisa” 2019

Barolo “Bergeisa”

Bergeisa Barolo er indbegrebet af struktur og elegance!
Le Strettes ’Bergeisa’ fra Barolo-området kommer fra den lille mark af samme navn i Barolo-kommunen. Ja, forvirringen kan være komplet, men Barolo er både det overordnede område, hvoraf én af de 11 kommuner også hedder Barolo… Det skal ikke være alt for nemt jo!

Druerne fra de 40 år gamle Nebbiolo-stokke spontangærer og perioden med skindkontakt er mellem 22 og 27 dage. Herefter lagres den 28-32 måneder på store botti fade og i mindre kar. Der produceres kun 2500 flasker i alt om året! Frugten er blød og rig, men uden at fadet overdøver. Duft og smag er klassisk Barolo, hvor syltede jordbær, noter af viol og modne hindbær går hånd i hånd med kamfer, lakridspulver, sod, skovbund og kakao. Barolo-kommunens elegante stil fornægter sig ikke og du får vin i særklasse, der både smager forrygende nu og om et årti.

Le Strette ligger i Barolo-området, nærmere bestemt kommunen Novello, hvor også langt størsteparten af husets markparceller er placeret. I 1997 realiserede brødrene Mauro og Savio Daniele en fælles drøm: Deres egen vingård – Le Strette. Vin havde de i blodet fra forældrene, suppleret med uddannelser i henholdsvis vitikultur (processerne i marken) og ønologi (vinmageri) samt flere års erfaring fra arbejde hos andre producenter. Mauro har arbejdet som vinmager i 25 år for Ceretto. I marken arbejder Le Strette med hård beskæring og selektion gennem hele sæsonen. Dette sikrer optimal koncentration og modne druer. Certificeret bæredygtigt vinbrug, så ingen sprøjtemidler eller anden hårdhændet behandling af naturen. Stilmæssigt forholder brødrene sig pragmatisk til diskussionen mellem traditionalister og modernister. Som udgangspunkt er husstilen traditionel, med en snert moderisme.
Selv siger de “vinene skal give udtryk for terroiret i bredeste forstand og det indebærer selvfølgelig også et element af tradition og historie. Vi er dog ikke fundamentalister”.

Additional information

Weight 1.3 kg
Scroll to Top
X