Pascal Clement Chambolle-Musigny 2023
Fremragende rød Bourgogne fra en af områdets nyeste huse i en af de …
Fremragende rød Bourgogne fra en af områdets nyeste huse i en af de ældste appellationer, nemlig Chambolle-Musigny der har ry for at kaste nogle af Côte de Nuits mest ’feminine’ vine af sig. I kalkholdig jord i 250-300 meters højde, på øst-sydøstvendte vokser stokkene der giver druer til vinen.
Efter 18 måneder på fad forkæler den rubinfarvede vin med duft af jordbær og rabarber, som med alder udvikler sig til en mere krydret, moden frugt, med blommer, trøffel og de så velkendte animalske noter.
I munden er den fyldig, aromatisk og kompleks, men forkæler med en dyne af silkeblød lethed. Dynen som består af en lækker mild syre og blød tannin smyger sig, bliver liggende og giver lang eftersmag.
For Pascal Clement er Bourgogne kommet ind med modermælken, bogstavelig talt. Han er nemlig opflasket med den magiske vin fra verdens bedste vinområde og af de bedste folk i branchen.
Familien har rødder i Bourgogne tilbage til 1950 og Pascal har i dag over 20 års erfaring inden for vinfremstilling. Siden 2012 er han gået sine egne veje med sit eget domaine. Blot 5 minutter fra hovedbyen Beaune, ligger Savigny-les-Beaune, hvor det klassicistiske hus pryder frem og gemmer på en hel unik kælder, der rummer 200 fade og en nyrenoveret afdeling med ståltanke. Netop i denne kælder fremtrylles små mirakler fra Bourgognes bedste appellationer.
Filosofien hos Clement er respekt for de forskellige terroirs og den helt rette modenhed. Druerne presses i hele klaser og der benyttes brugte fade (brugt 1-3 gange). Pascal Clement agter selv, som han siger, ”at lade den naturlige gær arbejde videre med sin magi”.
Og han har det ikke fra fremmede – at lave fantastisk vin i Bourgogne: Pascal Clement har nemlig stået i lære i fire år hos selveste Coche Dury! Til sammenligning koster Clements vine blot en brøkdel af læremesterens prisniveau, kvaliteten er tårnhøj og på niveau med Coche Dury.
Yderligere information
Vægt | 1.3 kg |
---|