Pascal Clement Pernand Vergelesses “Les Combottes” 2022

Hvor to dale mødes, Pernand Vergelesses, er en af de nordligste hvidv…

SKU: 32383 Categories: ,

Hvor to dale mødes, Pernand Vergelesses, er en af de nordligste hvidvins producerende distrikter på Côte D’Or’en. Les Combottes-marken ligger i forlængelse med Corton-Charlemagne, hvor jorden er rig på kalksten, ler og et toplag af jernmineraler, der giver vine herfra en markant mineralitet. Kombineret med de stejleskråninger og det kølige klima i området der giver en frisk livlig syre, er der her tale om et unikt terroir selv efter Bourgogne standarder! For at beherske syren, men ikke overdøve den helt, lagres vinen 11 måneder på brugte franske egetræsfade. Resultatet er en livlig, let og munter hvidvin, med noter af stenfrugter, hvide blomster og et perfekt sammenspil mellem citrusfrugter og smørfedme fra fadet. Som klassisk god hvid bourgogne ville den være en fabelagtig ledsager til fisk og skaldyr, men prøv den også til sushi hvis du kunne tænke dig at prøve noget andet end Riesling!

For Pascal Clement er Bourgogne kommet ind med modermælken, bogstavelig talt. Han er nemlig opflasket med den magiske vin fra verdens bedste vinområde og af de bedste folk i branchen.

Familien har rødder i Bourgogne tilbage til 1950 og Pascal har i dag over 20 års erfaring inden for vinfremstilling. Siden 2012 er han gået sine egne veje med sit eget domaine. Blot 5 minutter fra hovedbyen Beaune, ligger Savigny-les-Beaune, hvor det klassicistiske hus pryder frem og gemmer på en hel unik kælder, der rummer 200 fade og en nyrenoveret afdeling med ståltanke. Netop i denne kælder fremtrylles små mirakler fra Bourgognes bedste appellationer.

Filosofien hos Clement er respekt for de forskellige terroirs og den helt rette modenhed. Druerne presses i hele klaser og der benyttes brugte fade (brugt 1-3 gange). Pascal Clement agter selv, som han siger, ”at lade den naturlige gær arbejde videre med sin magi”. Vinen klares og modner på fad i 11-16 måneder, hvorefter den tappes på flaske.

Og han har det ikke fra fremmede – at lave fantastisk vin i Bourgogne. Pascal Clement har nemlig stået i lære i 4 år hos selveste Coche Dury! Den eminente (og dyre) producent, hvis indgangsvin, Bourgogne Blanc, koster 3.000 kr. Skal du have fat i hans Meursault skal du slippe omkring 8.000 kr. Til sammenligning koster Clements vine blot en brøkdel af læremesterens prisniveau. Konkret snakker vi en sjettedel til en syvendedel, mens kvaliteten er tårnhøj og stort set på niveau med Coche Dury.

Additional information

Weight 1.4 kg
Scroll to Top
X