Pascale Rion-Delhautal Coteaux Bourguignons 2022
Coteaux Bourguignons
Pascale Rion-Delhautal Coteaux Bourguignons er en charmerende og tilgængelig rødvin, der viser Bourgogne fra sin mest umiddelbare og drikkeklare side. Vinen er lavet på Pinot Noir og Gamay, to druesorter der komplementerer hinanden perfekt: Pinot Noir giver finesse og struktur, mens Gamay bidrager med saftighed og frisk frugt.
Vinen byder på en levende rubinrød farve og en aromatisk næse fyldt med røde bær, florale noter og et hint af krydderi. I munden føles den saftig og let på tå, med bløde tanniner og en frisk syre, der giver vinen et rent og livligt udtryk. Eftersmagen er elegant og bærer præg af den friske frugt og en let krydret afslutning.
Denne vin egner sig både til hverdagsbordet og til lette gastronomiske oplevelser. Den drikker godt ung, gerne let afkølet, og fungerer fremragende som en alsidig madvin.
Rion-familien er et kendt navn i Bourgogne. Den gamle Daniel Rion grundlagde familiedomænet i 1955 med kun 2 hektar marker i hjertet af Vosne-Romanée. Da Daniel gik på pension i år 1995, var domænet vokset til 18 hektar og var blevet kendt for sin høje kvalitet og minimale manipulation af vinene. Domænet blev efterladt til hans fire børn, Pascale, Patrice, Olivier og Christophe, der drev det videre indtil 2022, hvor domænet blev delt imellem dem. Pascale, der havde giftet sig ind i Delhautel-familien, døbte sin del af domænet til Pascale Rion-Delhautel og har marker i Vosne-Romanée, Vougeot og Flagey-Échezeaux. Pascale Rions vine er en direkte efterfølger af Daniels. Vinmageri af høj kvalitet med fokus på vine med delikate tanniner, dyb farve og rig frugt. Pascale kombinerer den traditionelle viden, hendes far lærte hende, med moderne teknikker, der gør det muligt at opfylde Daniels vision om minimal manipulation af vinen. Pascale Rion-Delhautel er gammeldags Bourgogne, lavet moderne.
Yderligere information
| Vægt | 1.4 kg |
|---|




