Artiguelongue Armagnac 1976
I Armagnacs dybe kældre gemmer der sig årgange, som for længst er b…
I Armagnacs dybe kældre gemmer der sig årgange, som for længst er blevet en del af historien. Hos Eric Artiguelongue finder man Bas-Armagnac fra en lang række årtier – helt tilbage til 1888 – og hver årgang bliver behandlet som det, den er: et individuelt destillat med sin egen udvikling og karakter.
I Gers-departementet i Gascogne, i Arblade-le-Haut, har kældermester Eric Artiguelongue hjemme. Eric har arbejdet med Armagnac siden 1978 og var fra 1985 til 2005 kældermester på Château de Laubade, inden han begyndte sit eget projekt. I dag arbejder han som négociant-éleveur og udvælger små partier Bas-Armagnac fra selvstændige producenter, som han derefter følger og modner videre i sin egen kælder.
Årgangene kan være lavet på Ugni Blanc, Baco, Folle Blanche og Colombard, og sammensætningen varierer fra år til år. Modningen sker på lokale fade af Monlezun-eg, og undervejs flyttes Armagnacen mellem yngre og ældre fade alt efter, hvordan den udvikler sig. Når de ældste årgange har fået det ønskede præg fra træet, bliver de overført til dame-jeannes af glas, så udviklingen kan fortsætte uden yderligere påvirkning fra egetræet. Der tilsættes hverken karamelfarve, sukker eller boisé.
Det er med andre ord ikke Armagnac lavet efter en fast opskrift eller tidsplan. Eric aftapper, når han mener, at den enkelte årgang er klar. Det giver en moden og kompleks stil, hvor tørret frugt, nødder, krydderier og det lange fadophold ofte står tydeligt frem. Server den ved stuetemperatur i et godt glas og giv den gerne lidt tid til at åbne sig.
Yderligere information
| Vægt | 1.3 kg |
|---|




