Camus Pere & Fils Charmes Chambertin Grand Cru 2019
Med grundigt håndværk og kunnen, har Camus fremtryllet en yderst flo…
Med grundigt håndværk og kunnen, har Camus fremtryllet en yderst flot terroir og årgangs tro vin. Dyb mørk farve af en rød bourgogne, der afslører vinens store frugtprofil og brugen af fad i op til 18 måneder.
I Charmes-Chambertin laves vinen med stor struktur og fylde, selv i forhold til resten af Chambertin. Nogle steder i den kalk og lerholdige jord kommer grundfjeldet farlig tæt på overfladen, og tvinger vinstokkene til at kæmpe for overlevelsen. Dette giver sejlivet planter der bærer noget af det mest koncentreret druemateriale i Bourgogne.
God Gevrey Chambertin er efterhånden næsten umulig at opstøve. Og er man kræsen og leder efter nogle af de ombejlede Grand Cru’er, bliver jagten ikke nemmere. At få lov til at føre Domaine Camus Peré & Fils, der ejer hele 18 hektar super-ombejlede vinmarker i Gevrey Chambertin (hvoraf hele 2/3 er Grand Cru), er en sand fornøjelse!
Hubert Camus og datteren, Marie Edith, er essensen af Gevrey Chambertin. De producerer kun Pinot Noir og en smule Aligoté, hvilket Camus-familien har gjort i næsten 200 år. Høsten klares manuelt, og alle druer håndplukkes nænsomt. På vingården fermenters vinen 18-23 dage for at ekstrahere et maksimum af smag og karakter fra druerne. Vinen lagres på egetræsfade, hvor den modner 14-20 måneder før flaskning. Familien vier al deres opmærksomhed til skabelsen af den sande, terroir-drevne vin, der afspejler områdets kendetegn og dybden fra den lerede & kalkstensholdige jordbund. Camus-familien holder de stolte traditioner fra den gamle Bourgogne-kommune i hævd, og lader sig ikke distrahere et øjeblik fra vinstokkenes kald – eller deres arbejde i mark og kælder – bevares; de ejer ikke en gang en hjemmeside.
Domaine Camus Peré & Fils imponerende Grand Cru portfolio på ca. 12 hektar dækker over:
Chambertin, Mazy-Chambertin, Latricieres-Chambertin, Charmes-Chambertin og Mazoyeres-Chambertin. Derudover råder de over appellation Village Gevrey Chambertin og også Chambertin i Bourgogne-appellation – tilsammen ca. 6 hektar.
Yderligere information
Vægt | 1.3 kg |
---|