Dalva Colheita Magnum 2005
Colheita 2005 fra Dalva fadlagrer fra høståret og tappes først på …
Colheita 2005 fra Dalva fadlagrer fra høståret og tappes først på flaske umiddelbart inden den sendes på markedet. De mange år på fad har afrundet vinen, der nu fremstår i perfekt balance mellem kraftfuldhed og elegance. Smagen byder på nuancer af mørk tørret frugt, blommer og hasselnødder. Samtidig er den ikke ældre end at sødmen er holdt flot i skak af et godt bid. Fadlagret port, der er sublimt afrundet og dog stadig har rigeligt med karakter og vitalitet til at klare selv tungere desserter eller kraftige oste.
Dalva er et gammelt traditionsbundet portvinshus grundlagt i 1862. Indtil 1920’erne, da brasilianske C. Da. Silva opkøbte huset gennem sin kones familie, havde huset gået under andet navn og havde primært solgt deres portvine i Portugal. Men med Da Silva i front begyndte huset at eksportere til både Brasilien og Nordamerika, og sidenhen også Asien og Europa. Produktionen af portvine hos Dalva tog i starten af 1970’erne en kovending. Hidtil havde man opkøbt ulagret vin fra andre producenter, som man lagrede og flaskede. Men i løbet af det næste årti begyndte Dalva at dyrke egne druer, byggede vineri direkte på Quintaen og satsede i det hele taget benhårdt på at hæve kvaliteten. Dette gav i særdeleshed pote allerede i 1978, hvor huset producerede sin første “hjemmedyrkede” vintage port. Dalva er nu et højt respekteret portvinshus, hvor man især har specialiseret sig i tawnies og hvide ports fra det sidste århundrede.
Additional information
Weight | 2 kg |
---|