Distillerie du St. Laurent “3 Grains” 3 års Whisky

GULD MEDALJE ved den prestigefyldte International Spirits Competition …

SKU: 30017 Category:

GULD MEDALJE ved den prestigefyldte International Spirits Competition ’22

De fantastiske folk fra det Canadiske mikro-destilleri St. Laurent bliver ved med at overraske og imponere os. Første gang vi mødte dem, havde de lige vundet priser ved New York International Spirits Competition i 2016. Så var døren til resten af verden ligesom sparket ind for det lille destilleri, der blev etableret i 2015.

Deres succes startede oprindeligt i ginproduktionen, men hvorfor begrænse det gode håndværk til kun én ting? Når man har skills og verdens anmeldere allerede spiser af hånden, så bliver man da nødt til at vise lidt mere frem. Et par Whiskyer måske? – Folkene bag St. Laurent har skabt to forskellige whiskyer, der har lige så meget på hjerte og fremviser samme nerve, som deres prisvindende ginner. St. Laurent Whisky 3 Grains er en moderne fortolkning af den velkendte canadiske whisky. Den gammeldags type, som bestemt ikke fejler noget, er dog måske blevet lidt jævn set med nutidige øjne, hvorfor folkene bag St. Laurent puster nyt liv i klassikeren. Som vi kender det fra deres gin-produktion, finder de deres råvarer i det lokale: 3 Grains er lavet på tre forskellige kornsorter (75% majs, 15% rug & 10% byg), der er høstet i området omkring Quebec og Bas-Saint-Laurent. Whiskyen er dobbeltdestilleret på 2000 liters ’cobber pot stills’ (kobberkedler). Destilleringen på ’copper pot stills’ giver whiskyen mere smag og dybde, end hvad man typisk ser i store kommercielle setups, hvor man bruger kolonne-kedler til at destillere. Whiskyen bliver først lagret godt to år på amerikanske egetræsfade, og får derefter hele 10 måneders finishing (afsluttende lagring) på gamle stout-ølfade.

Indtrykket er karakteristisk for den korn- og vaniljetilgang, vi kender fra den amerikanske majs-whisky-stil, med aromaer af brun farin og tørret frugt, noter af appelsinskal & et krydret strejf af rug. Den langsomme pot still-destillation giver whisky’en en lang, blød og glat finish. Den afsluttende lagring på stout-fade giver whiskyen en dyb, og vedholdende eftersmag, hvor især noter af mokka og chokolade trænger sig på.

Additional information

Weight 1.5 kg
Scroll to Top
X