Domaine Bott-Geyl Pinot Gris “Sonnenglanz” Grand Cru 2013
Fantastisk eksempel på kvaliteten og karakteren af Alsace’s Grand C…
Fantastisk eksempel på kvaliteten og karakteren af Alsace’s Grand Cru vinmarker! Sonnenglanz-marken er rig på mergel og kalk, som kombineret med et mikroklima der er varmere og mere solrigt end mange andre områder i Alsace, giver vinen en kompleks fylde og mineralitet. Jean-Christophe’s Pinot Gris-stokke på marken er også hans ældste, med en alder på 30 år. Verifikationen er indbegrebet af håndværk og tålmodighed, manuel høst, manuel sortering, tyngdekraft sortering i 4 dage, gæring afhængig af årgangen i alt fra 4 til 7 måneder, og yderligere 3 til 6 måneder sur lie. Resultatet er en meget udtryksfuld vin med noter af modne stenfrugter og pærer, med hint af honning, mandel, og en antydning af bagekrydderier. Vinens restsødme giver den en fyldig og næsten overdådig tilstedeværelse i munden, med masser af modne frugter og en subtil snært af røg, næsten som en pæretærte der har stået i ovnen 5 minutter for meget. Perfekt vin til rige cremede oste og foie gras, med også godt krydrede asiatiske retter med massere af ingefær og chili.
Jean-Christophe Bott, der overtog Bott-Geyl i 1993 som kun 20-årig, er en alsacisk cowboy, der tager chancer, høster sent og løber risici, hvor andre spiller mere sikkert spil. Han har siden overtagelsen høstet stor ros og anerkendelse, og anses for at være ung, vild og nyskabende i sin tilgang til vin. I sin tid som vinmager har Jean-Christophe blandt andet opnået at få 98 point fra Robert parker! Certificeret økologisk og biodynamisk fremstilling siden 2002, ligesom mentoren Zind-Humbrecht og det kan smages i vinenes utrolige intensitet. Altid inciterende nerve, markant personlighed og en fedme og fylde, der er balanceret af mineralitet, kridt og krydderi. Huset hører hjemme i Beblenheim ikke langt fra Colmar og råder over 14 ha vinmarker, heraf 4 Premier Cru (lieux-dits) og 3 Grand Cru, fordelt på mere end 75 små lodder i 7 kommuner. Jean-Christophes enorme engagement og evne til at tænke nyt fx i den stedvise anvendelse af barriques og hans evne til at koble stor modenhed med fornem balance gør ham til et stjernenavn i dagens Alsace.
Additional information
Weight | 1.36 kg |
---|