Domaine de la Graveirette MUSC 2022
Vin de Pays de Vaucluse “MusC” er et fremragende eksempel på Juliens …
Vin de Pays de Vaucluse “MusC” er et fremragende eksempel på Juliens talent. Vinen er efter års omlægningsarbejde, endelig blevet en naturvin! MusC er lavet på 100% Marselan (en krydsning mellem Cabernet og Grenache). Stilen er elegant, ren og slubrende, med masser af frugtsyre, lyse bær og en eminent balance. Moderne Rhônevin – uden tilsætning af svovl og sulfitter. MUSC lagrer på cementtanke i 1½ år. Fabelagtig Rhônevin fra Julien Mus i Chateauneuf-du-Pape. Supertalentet har begået en sublim naturvin ala Rhône.
Julien Mus er en af Rhônedalens unge fremstormende vinmagere. Siden han overtog faderens vinmarker i 1997, er det gået stærkt – og hele tiden med fokus rettet benhårdt mod basisarbejdet. Først skal druematerialet være i orden og dernæst vinifikationen. At markedsføringsmaterialet og salgsorganisationen måske halter lidt efter, gør ikke så meget. Måske tvært imod – for priserne er stadig yderst rimelige, når man tager den ekstreme kvalitet i betragtning.
Additional information
Weight | 1.4 kg |
---|