Domaine de la Poulette Coteaux Bourguignons 2021
Poulette ved man sgu godt, hvordan en vinstok skal beskæres og hvad d…
Michaut-familien laver denne vin, som er en af deres intro-vine, og på et uhørt højt niveau. Saftig og let drikkelig lavet på 100% Pinot Noir.
Er du på udkig efter vinen til en gang pasta? Eller måske noget vildt kød? Så frygt ikke mere! Poulette er her!
Druerne kommer fra marker klos op af deres vineri, hvilket mindsker tiden fra vinstok til vinfremstilling, og giver en uovertruffen friskhed i vinen. Vinen for desuden også et år på fade, en bladning af store brugte og små nye. At det kan lade sig gøre til så god en pris?! Vi er vilde med Poulette’s Coteaux Bourguignons, et rigtig røverkøb!
“Coteaux Bourguignons” er en helt ny appellation, der kun går tilbage til 2012. Tidligere gik den under det noget misvisende navn Bourgogne Grand Ordinaire. Men ordinær kan man næppe kalde den, da der kun bliver dyrket 120 hektar af denne appellation, svarende til omkring 0,2 % af Bourgognes samlede produktion. Stilen er livlig, ren og elegant, med Poulettes potente og modne touch. Meget Bourgogne til meget få penge!
Poulette ved man sgu godt, hvordan en vinstok skal beskæres og hvad der giver god vin. Familiens kvinder har været drivkraften i århundreder og i dag er det François Michaut og datteren Hélène, der søger for at holde barren højt hævet. Profilen er koldgærede vine med finesse i metermål og den der helt særlige saftighed, som nærmest må ligge i vinmagerens gener.
Yderligere information
Vægt | 1.4 kg |
---|