Domaine Fagot Rully Blanc 2022
Rully er den nordligste kommune i Cote Chalonnaise sub-regionen af Bou…
Rully er den nordligste kommune i Cote Chalonnaise sub-regionen af Bourgogne og der dyrkes både Pinot Noir og Chardonnay på de ler- og kalkholdige skråninger. Domaine Jean-Charles Fagots parcel er syd/øst vendt, på 20 hektar, med Chardonnay vinstokke der i gennemsnit er 30 år gamle. Druerne høstes manuelt og gennemgår en temperatur kontrolleret fermentation, med den naturligt forekommende gær fra marken, hvorefter vinen lagres 12 måneder på franske egefade. Produktionen er på ca. 3000 flasker om året.
Fagot familien har boet omkring Chassagne-Montrachet i Corpeau siden 1860. Familien har vin i deres blodårer og Jean-Charles Fagot er 3. generation i familien der dyrker vin i Chassagne-Montrachet. Jean-Charles har fulgt i sine forfædres fodspor ved at gå på ”Lycee Viticole de Beaune” (områdets prestigefulde vinskole), men har også haft en musisk karriere og bla. indspillet plader i Los Angeles. Da Jean-Charles vendte tilbage til sine rødder i midt 90´erne overtog han domænet fra sin far og grundlagde samtidigt restauranten ”Auberge de Vieux Vigneron”. På alle domænets parceller dyrkes jorden efter bæredygtige principper (lutte raisonée) og Fagots vine vinificeres traditionelt, naturligt og med 12 til 14 måneders lagring på fad i domænets kældre.
Yderligere information
Vægt | 1.3 kg |
---|