La Cantina Pizzolato “M-Use” Alcohol Free Sparkling
ENDELIG har vi fået fingrene i La Cantina Pizzolatos unikke, økologi…
ENDELIG har vi fået fingrene i La Cantina Pizzolatos unikke, økologiske “zero alcohol”, der kommer i den opsigtsvækkende og ekstravagante ’diamant-flaske’. Vinen indeholder 0,0% alkohol og er lavet på den bedste kvalitet af vindruer, der bliver presset til most og tilsat bobler. Rent, enkelt & velsmagende. Ganske enkelt. La Cantina Pizzolato “M-Use” Alcohol Free Sparkling giver en frisk og sprudlende oplevelse, der er perfekt til at skåle med ved enhver lejlighed. Dette er særligt ideelt for dem, der ønsker at deltage i festlighederne uden alkohol. “M-Use” er de festlige stunders ikon, med sine delikate og nøjeafstemte bobler, der komplementerer en aromatisk profil med duft af hvide blomster og hvid fersken. “M-Use” er den perfekte ledsager til eventyr, hvad enten den nydes alene, til mad eller blandes til forførende aperitiffer.
I generationer har Pizzolato-familien dyrket vin i nærheden af Treviso i Italien. Pizzolato startede op som et yderst småt, nærmest hobbylignende, projekt i 1981, hvor man, udover vin, også dyrkede kiwier, ferskner, æbler og pærer. Fra den spæde start med 2,5 hektar vinstokke har Pizzolato bevist sig selv som en af de førende producenter i Italien.
Allerede i 1991 blev huset økologisk certificeret og markerede sig dermed som first movers på den økologiske og ikke mindst bæredygtige bølge. I 2012 gik de skridtet videre og fik vegansk certificering ud fra det synspunkt, at så mange som muligt skal kunne nyde deres vine. Efter at have tryllet med kvalitetsbobler i 35 år i ganske små faciliteter blev 2016 året, hvor Pizzolato kunne indvie deres nye vineri, hvilket har sikret endnu højere kvalitet, en miljøvenlig produktion og en øget kapacitet. Omhu i marken, økologisk og bæredygtig dyrkning og talentfuldt vinmageri gør, at de altid leverer vine med friskhed og charme.
Additional information
Weight | 1.4 kg |
---|