Bodegas Hidalgo La Gitana “Palo Cortado Wellington” VOS +20 yrs

Sherry er det uopdagede land for mange vindrikkere, men nu er der inge…

Varenummer (SKU): 11650 Kategorier: , , ,

Sherry er det uopdagede land for mange vindrikkere, men nu er der ingen undskyldning længere!

La Gitana-huset laver både knastørre og mildt søde, men aldeles sofistikerede sherryer i en dusin smægtende inkarnationer. Alle står på skuldrene af et kvart årtusinds (!) erfaring på vingården Hidalgo La Gitana og en endnu længere tradition i området omkring byen Jerez.

Oldgamle kældre og de (aller)bedste druer fra de bedste marker er blændende udgangspunkter for den vilde forvandling til nogle af verdens allerstørste hedvine, der sker i Hidalgos kældre.

Geografisk er vi i sydspanske Sanlúcar de Barrameda, ikke langt fra Cádiz – og byens specialitet er den salte, havvindslagrede lyse manzanilla-sherry, der sammen med et par gode ansjoser, lidt mandler og en oliven er Paradis i et glas.

Palo Cortado er sherryuniversets limited edition. En gang imellem går et fino-fad sine egne veje og smider sit flor, begynder at blive mørkere og få rig oloroso-krop samtidig med at det bevarer sin delikate amontillado-næse. Elegance og fylde. 20 år gammel PC er uden diskussion et klenodie, som man bør unde sig selv mindst én gang (om måneden?). Magisk dyb, filigranagtig elegance, silkeblød struktur.

Yderligere information

Vægt 1.3 kg
Content

50

Alcohol

17.5

District

Jerez

Land

Spanien

Producent

Bodegas Hidalgo, La Gitana

Scroll to Top
X