Lagar de Costa “Naranjo” Skin Contact 2022
Hele albarinodruer smides i store ståltanke og gærer færdigt med dr…
Hele albarinodruer smides i store ståltanke og gærer færdigt med drueskallerne i op til tre uger. Temperaturen holdes lav, så gæringen foregår langsomt og den maksimale mængde smagsstoffer trækkes ud af skallerne. Lagret færdigt på halvstore og godt brugte egetræsfade, der afrunder men ikke tilfører smag. Vin som man lavede det for årtusinder siden – gylden med dybe nuance af stenfrugt, lynghonning, fennikel og salvie.
Det meste af inderlandet på den iberiske halvø er knastørt og brandvarmt. Men oppe i hjørnet til venstre ligger Galicien, hvor klimaet er vådt og gusen vælder ind fra Atlanten. Det er hvidvinsland frem for alt og druen, der fortolker undergrunden ud i grøngylden væske, hedder Albarino. Den hvide drue. Familien Costa har marker i den idylliske Salnés-dal, hvor de laver vilde udgaver på gammeldags facon.
Additional information
Weight | 1.3 kg |
---|