Pascale Rion-Delhautal Vosne Romanee 1er Cru “Les Beaux-Monts” 2022
Pascale Rion-Delhautal Vosne-Romanée 1er Cru “Les Beaux-Monts” er et …
Pascale Rion-Delhautal Vosne-Romanée 1er Cru “Les Beaux-Monts” er et levende bevis på, hvorfor dette område regnes blandt de mest prestigefyldte i hele Bourgogne. Vinen stammer fra den ikoniske Premier Cru-mark “Les Beaux-Monts”, som ligger på skråningen lige over de legendariske Grand Cru-marker. Her producerer Pascale Rion-Delhautal en Pinot Noir med både intensitet, finesse og stor dybde.
I glasset folder vinen sig ud med elegance og kompleksitet. Duften emmer af rød frugt, blomster og krydrede undertoner. Smagen byder på en perfekt balance mellem moden frugt, silkebløde tanniner og en præcis, livlig syre. Hver slurk afslører nye lag – fra frisk bærfrugt til mere jordnære og mineralske elementer.
Dette er en vin med stort lagringspotentiale, men den leverer også allerede nu en smuk og nuanceret oplevelse, hvis du serverer den korrekt tempereret og giver den lidt luft.
Rion-familien er et kendt navn i Bourgogne. Den gamle Daniel Rion grundlagde familiedomænet i 1955 med kun 2 hektar marker i hjertet af Vosne-Romanée. Da Daniel gik på pension i år 1995, var domænet vokset til 18 hektar og var blevet kendt for sin høje kvalitet og minimale manipulation af vinene. Domænet blev efterladt til hans fire børn, Pascale, Patrice, Olivier og Christophe, der drev det videre indtil 2022, hvor domænet blev delt imellem dem. Pascale, der havde giftet sig ind i Delhautel-familien, døbte sin del af domænet til Pascale Rion-Delhautel og har marker i Vosne-Romanée, Vougeot og Flagey-Échezeaux. Pascale Rions vine er en direkte efterfølger af Daniels. Vinmageri af høj kvalitet med fokus på vine med delikate tanniner, dyb farve og rig frugt. Pascale kombinerer den traditionelle viden, hendes far lærte hende, med moderne teknikker, der gør det muligt at opfylde Daniels vision om minimal manipulation af vinen. Pascale Rion-Delhautel er gammeldags Bourgogne, lavet moderne.
Yderligere information
Vægt | 1.3 kg |
---|