Wagner Stempel “Heerkretz” Riesling Kabinett 2020

Wagner Stempel Riesling Kabinett kommer fra de allerbedste af marker i…

SKU: 31864 Categories: , ,

Wagner Stempel Riesling Kabinett kommer fra de allerbedste af marker i Heerkretz. Her er stejle vindsuste skråninger med vulkanske porphyr-sten, ler, sand, stenbrud, mineraler og grus i jorden, der giver mineralitet, friskhed, nerve og koncentration. Vinen er klassificeret som VDP Grosse Lage – altså det højeste niveau for tysk vin, svarende til Grand Cru i Bourgogne.

Næsen har intense grønne æbler, petroleum, abrikos, honning, flint, kvæde og citrus. Paletten er let sødmefuld, 34 gram restsukker pr. liter, men med Stempels umiskendelige mineralitet og høje ultrapræcise syre. Næsens noter fortsætter i smagen med tilslutning af stenfrugt, pære og grønne figner. Helt igennem verdensklasse glas fra den måske bedste producent i Rheinhessen!

Daniel Wagner driver i dag den 13 ha. store vingård, som han overtog efter sin far i 1993. I perioden siden han overtog, har han udviklet vingården til i dag at være blandt Tysklands bedste og mest anerkendte, med fremragende produktion af både hvidvin og rødvin. Derfor kan det ikke undre at Daniel Wagner i 2009 er blevet kåret til “Aufsteiger des Jahres” i den tyske udgave af Gault Millau, hvor han samtidig også er blevet tildelt sin fjerde drueklase. Denne gives til producenter, i kategorien “Deutsche Spitze” – lige under “Weltklasse”. Allerede i 2007 var den førende tyske vinguide Eichelmann ude med samme prædikat: “Aufsteiger des Jahres”. Apropos prædikater, så er Wagner-Stempel (naturligvis) medlem af VDP (Verband Deutcher Prädikat und Qualitätsweingüter)

Additional information

Weight 1.3 kg
Scroll to Top
X